introduktion til arbejdsmarkedet
Arbejdsmarked

Introduktion til arbejdsmarkedet

Hvad sælger man på arbejdsmarkedet, og hvorfor er det så vigtigt for dig som person at være med? Her kan du læse om, hvad arbejdsmarkedet er for noget.

Du får også forklaret nogle af de andre ord, politikere og forretningsfolk bruger, og som har betydning for dig og dit fremtidige liv i job på arbejdsmarkedet.

Fold alle afsnit ud

Markedet for arbejde

En vare kan sælges, når nogen har brug for den, og andre kan tilbyde den. Varer tilbydes og handles på markeder. Mad, øl og toiletpapir sælges på det, vi kalder dagligvaremarkedet. Du kender markedet som butikker, supermarkeder og varehuse.

illustration af arbejdsmarkedet
Aktører på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedet er også et marked, nemlig det marked, hvor arbejdskraft, viden og kunnen handles som en vare.

Arbejdsmarkedet er det vigtigste marked i en moderne samfundsøkonomi.

Indkomst fra arbejde er afgørende for menneskers mulighed for at leve i et moderne samfund. Derfor er beskæftigelse, arbejdsløshed og løn helt afgørende for det enkelte menneskes situation.

Varen, der handles, hedder arbejdskraft. Sælgeren er dig eller en anden, som kan noget og ved noget. Køberen er en virksomhed, som har brug for din arbejdskraft og din viden.

De fleste sælger deres arbejdskraft til en privat eller offentlig virksomhed. Virksomhedens ejere betaler de ansatte for at udføre arbejdet. Det kaldes løn eller honorar.

Ligesom varer kan have forskellig kvalitet, kan du som arbejdskraft vide mere eller mindre. Jo mere du kan præstere, jo mere er dit arbejde værd. Forhåbentligt betyder det også, at din løn er derefter, men sådan er det dog ikke altid.

Men det betyder som regel, at du ved at arbejde med tiden får mere viden og erfaring, som du kan bruge fornuftigt og målrettet til at få mere interessante job.

Når du har udført arbejdet, kan det færdige produkt sælges til kunder, der har brug for det. Varen indbringer mere, end firmaet har betalt i løn. Dette overskud eller denne fortjeneste er det, som firmaets ejere og aktionærer skal leve af.

Uddannelse og arbejde

Jo mere uddannelse du har, jo flere forskellige - interessante - job kan du vælge imellem. Du kan øge din viden gennem uddannelse. Det kan give dig større indflydelse på dit eget arbejde. Ofte vil lønnen også være højere, eller der kan følge andre goder med jobbet som fx bil, telefon og lignende.

Som hovedregel kan man sige, at hvis du tager en uddannelse, kan du i højere grad selv bestemme, hvad du vil arbejde med.

Og videre: Jo mere du kan og ved, jo mere eftertragtet er du på arbejdsmarkedet, og jo lettere har du ved at finde et spændende arbejde.

Den uddannelse, du tager som ung, kan let blive forældet eller være utilfredsstillende for dig. Du kan tage mere uddannelse, når du har brug for det. Man taler ligefrem om livslang uddannelse.

At gøre karriere betyder at få succes inden for et arbejdsområde. Karrieren omfatter dit arbejde gennem hele livet - eller en del af det - og den succes, du får med det. I en god karriere indgår der ofte flere uddannelser.

En god karriere og et godt arbejdsliv medfører ofte både gode indtægter og stor tilfredshed med det, man laver. Især tilfredsheden med arbejdet betyder meget for tilværelsen i det hele taget. Et godt arbejdsliv er samtidig også vigtigt for din sundhed og dit helbred på langt sigt.

Brancher og erhverv

erhvervstræet
Strukturen på arbejdsmarkedet

Frederik er bager og arbejder på fabrik. Han passer forskellige maskiner og ovne, der fremstiller brød. Frederik arbejder i fødevareindustrien.

Bettina arbejder i et supermarked, hvor hun bl.a. stiller brød på hylderne, sidder ved kassen og betjener kunder. Bettina arbejder i detailhandlen, som er et servicefag.

Helt overordnet findes der tre slags erhvervssektorer i Danmark:

  • Fremstillingserhverv
  • Serviceerhverv
  • Den offentlige sektor

I hver sektor er der mange brancher og i hver branche en række forskellige erhverv. I hvert erhverv kan der være flere forskellige fag eller job.

Du har sikkert hørt politikere og andre snakke om, at vi i Danmark har en markedsøkonomi. Produktionen af varer sker til et marked, hvor de sælges til dem, som har brug for varerne.

Det er ikke kun varer, der sælges og købes. Markedsøkonomien gælder også serviceydelser. Det er alle de tjenester, vi gør for hinanden. Både, når vi ekspederer i en butik, kører bus eller passer børn i en børnehave.

Du modtager serviceydelser, når du går i skole, hvis du kommer på hospitalet, når sygehjælperen passer dig, eller når lægen behandler dig.

I det danske samfund gør vi mange tjenester for hinanden. Vi har et højt serviceniveau, siger man. Man kalder det også for et velfærdssamfund.

Til forskel fra rene vennetjenester, som er gratis, koster de fleste velfærdstjenester og serviceydelser penge. Vi betaler for dem enten over skatten, eller når vi modtager dem, og vi får løn for at udføre dem.

I Danmark er det faktisk sådan, at der er flere mennesker, som arbejder med at sælge og udføre service end med at fremstille varer.

Sådan har det ikke altid været. For 50 år siden arbejdede de fleste inden for industri og håndværk. Dengang var Danmark et industriland. Dengang sagde man: "Vi kan ikke leve af at klippe hinanden." Det kan vi faktisk godt i dag.

Udviklingen går i retning af, at viden betyder mere end maskiner. Vi går fra industrisamfund til vidensamfund. Varerne skal stadig fremstilles, men i dag kan det bedre betale sig at få dem fremstillet på fabrikker i udlandet. Det kaldes globalisering.

Fremtidens arbejdsmarked

Selv om det er svært at spå om fremtiden, er der en række tendenser, som allerede nu giver et billede af udviklingen på arbejdsmarkedet.

Digital teknologi

digitalisering og automatisering
Digitalisering bruges allerede inden for kirurgisk arbejde og diagnosticering.

Automatisering og digitalisering spiller en afgørende rolle for de job, vi skal uddanne os til at udføre i de kommende år. Automatisering og såkaldt kunstig intelligens bruges mere og mere i job, hvor arbejdsprocesserne og opgaverne kan løses hurtigere og bedre af computerstyrede maskiner.

Kunstig intelligens er teknologi, der understøtter automatisering ved at samle enorme mængder data, bearbejde dem statistisk og bygge programmer, der kan kopiere og forbedre de samme processer og aktiviteter, som i den menneskelige version.

Teknologien bag kunstig intelligens kaldes machine learning og består af en kombination af algoritmer og statistisk analyse, som lader computeren genkende mønstre, som den kan generalisere og anvende.

Digitalisering og automatisering betyder, at en lang række af de job og arbejdsprocesser, vi kender i dag, om få år vil kunne udføres hurtigere og mere effektivt ved hjælp af automatik og computerstyrede maskiner.

Job forsvinder og nye job opstår

De mest truede job er de meget rutineprægede, hvor mange arbejdsopgaver let kan automatiseres. Omvendt er de mest sikre job dem, hvor social interaktion mellem mennesker er det centrale omdrejningspunkt.  

Uddannelse og efteruddannelse

Livslang læring
Viden og lærdom skal opdateres og fornys gennem hele livet.

Da automatisering af arbejdsopgaverne går meget hurtigt, forandres jobbene lige så hurtigt. Dermed ændres kravene til vores kunnen og viden hele tiden. Det betyder, at vi i fremtiden skal have nogle andre kvalifikationer end i dag for at kunne få et job. Vi skal lære noget andet, da vores viden og kunnen forældes hurtigere. Vi skal løbende lære nyt for at kunne følge med udviklingen. Perioder med arbejde kommer til at veksle med uddannelse.

Fast arbejde glider ud

Projektarbejde og midlertidige ansættelser
Freelance- og projektansættelse bliver mere almindeligt.

En tendens, der viser sig allerede, betyder, at organiseringen af arbejdet og ansættelsen af medarbejderne ændrer sig radikalt. Faste ansættelser ser ud til at glide ud som norm.
I mange typer job er man i stigende grad ikke ansat til at udføre veldefinerede og aftalte jobfunktioner. Arbejdets indhold veksler over tid og er organiseret som enkeltstående projekter, der bliver udlagt til teams af fagpersoner med den præcise viden, sammensat til den specifikke opgave. Ansættelsen varer indtil projektet er afsluttet, så er man ikke længere knyttet til hverken opgaven eller virksomheden.

Disse typer af ansættelse gælder alle, og især personer med videregående uddannelser, der kan tilbyde opdateret viden inden for specielle områder.

Digitale markedspladser

Den nye økonomi
On-demand-tjenester for vidensarbejdere er allerede en realitet.

Denne løse ansættelsesform vinder frem parallelt med fremkomsten af digitale markedspladser, hvor brugerne kan købe ydelser af hinanden. En eller flere tjenester bliver lagt ud på nettet til fri afbenyttelse.

Tjenesterne bryder med den måde, vores arbejdsmarked i dag er indrettet på. De fleste er vant til at være fastansatte, hvor eksempelvis en butiksansat får udbetalt en fast timeløn, uanset om der er kunder i butikken eller ej.
Når man udfører arbejde for en af de nye on-demand-tjenester, bliver der kun udbetalt løn, når man har udført en konkret arbejdsopgave.

Flere og flere bliver knyttet til platforme, der udbyder specialiseret arbejdskraft og viden.  Den enkelte bliver i kraft af sin viden og kunnen hyret til en konkret arbejdsopgave. Bureauet, eller platformen, står for den administration, der knytter sig til arbejdets udførelse, opkrævning af honorar, betaling af skat etc.

Udviklingen betyder desuden, at flere og flere af de såkaldte vidensarbejdere, vælger at blive selvstændige og etablere egen virksomhed eller arbejde sammen i kollektive virksomheder.

Udfordringer

Arbejdsmarkedsforskere er ret enige om, at personer med utilstrækkelig uddannelse og især personer med slet ingen uddannelse går en usikker fremtid i møde.
Fremtiden handler derfor om, både at tage en uddannelse og at opdatere den løbende i form af efter- og videreuddannelse.

Få mere at vide

YouFuture - om arbejdsmarkedet og din fremtid
www.youfuture.dk

Arbejdsmarkedsinformation for nydanskere
www.foreningen-nydansker.dk

Søger du praktikplads til en erhvervsuddannelse, kan du bruge
www.praktikpladsen.dk

Få mere at vide om arbejdsmarkedet for unge, fritidsjob og læreplads
www.ungmedjob.dk

Relaterede artikler

Inspiration

hvad vil du være?
hvad vil du være?

Du ved hvad du vil lave, men du ved ikke hvordan du bliver det. Find vejen til dit drømmejob.

Find ud af, hvad din uddannelse kan bruges til. Se beskæftigelsesudsigterne for uddannelsen. Læs...

Behov for udvikling? Står du uden job? Er du udbrændt eller har du bare behov for at komme...