4K model, vejledning i eVejledning
Vejledning

Om vejledning i eVejledning

Uddannelsesvejledning via digitale medier er en naturlig videreførsel af den vejledning, der traditionelt har fundet sted ansigt til ansigt

Mange af de samme vejledningsfaglige tilgange fra det fysiske møde med vejledningssøgende anvendes på samme måde blot via andre medier. Den uddannelsesvejledning, som den vejledningssøgende møder i eVejledning, er stadig individuel én til én vejledning, men når vejledning finder sted via chat, telefon, mail, Facebook eller Skype, er det vigtigt at være særlig opmærksom på: Hvordan etablerer og fastholder vi en dialog? Hvordan sikrer vi os, at vi forstår og bliver forstået korrekt? Hvad skal vi gøre for, at den vejledningssøgende får udbytte af kontakten og kan komme videre med sine planer?

I eVejledning har vi udviklet en kommunikationsmodel med fokus på netop dette. Den kalder vi 4K-modellen.

Fold alle afsnit ud

4K-modellen

4 K-modellen har fire faser og danner en overordnet struktur på vejledningssamtalen. Det betyder, at vi som vejledere er bevidste om, hvor i samtalen vi befinder os, så vi på den måde sikrer progression, refleksion og det størst mulige udbytte af samtalen for den vejledningssøgende. De fire faser i 4K modellen er: Kontakt, Kontrakt, Kommunikation, Konklusion.

Kontakt, hvor vi etablerer og vedligeholder en god kontakt med vejledningssøgende. Vi lægger vægt på, at vejlederen ’lytter’ aktivt, spejler den vejledningssøgende sprogligt og giver plads til refleksion.

Kontrakt, hvor vi arbejder med et fælles fokus i vejledningen og med at afstemme forventningen til udbyttet. Det sker bl.a. med spørgsmål som: ’Hvad skal vi starte med at tale om?’ og ’Hvad vil du gerne have svar på’? Kontrakten bliver ofte fornyet undervejs, da spørgsmål og svar giver andre synsvinkler og nye veje at gå.

Kommunikation, hvor vi sikrer os, at vi ikke fx taler hen over hovedet på den vejledningssøgende, og at vi afstemmer vores intentioner med fx ’Er det i orden, at jeg sætter nogle links ind i chatten til dig?’, ’Et øjeblik, jeg prøver lige at finde et svar’, ’Jeg spørger en kollega og vender tilbage til dig om et par minutter’, eller ’Forstår du, hvor jeg vil hen med det?’, ’Giver det mening?’

Konklusion, hvor vi sikrer os, at den vejledningssøgende kan gå videre efter vejledningen. Det kan både være til at søge direkte ind på en uddannelse eller i arbejdet med at overveje forskellige muligheder, som vejledningen har bragt frem. Det kan fx være ’Jeg vil anbefale dig nu at gå i gang med at finde mere information om de uddannelser, vi har talt om, bl.a. på uddannelsesstedernes hjemmesider’, eller ’Du er velkommen til at vende tilbage, når du har set på det’.

 

Karrierelæringstilgang

I eVejledning følger vi løbende med i ny forskning inden for vejledningsområdet, og forskellige vejledningsmæssige tilgange og teorier udgør vores faglige fundament. En af de bærende teorier for arbejdet i eVejledning er udviklet af den engelske karriereteoretiker Bill Law og handler om ’Karrierelæring’ som en vejledningstilgang.

I følge Bill Law handler Karrierelæring om at udvide den vejledningssøgendes perspektiver på uddannelse, at udforske arbejdslivet og vigtigst af alt sig selv i de forskellige situationer. Det handler om samspillet og balancen mellem liv, læring og arbejde, og der er fokus ikke bare på uddannelse og job, men også på familie, venner og fritid. Alle de sammenhænge, vi indgår i, har betydning for de valg, vi træffer, og meningen med dem.

Bill Law fokuserer i sin BOMS-model på de videns- og færdighedsområder, der er i spil i en valgsituation:

Beslutningskompetencer er de færdigheder og den viden, som man skal have for at kunne vælge imellem forskellige muligheder.

Overgangsfærdigheder er evnen til at håndtere overgange, at forudse konsekvensen af sin beslutning og tackle den usikkerhed, der kan følge med.

Mulighedsbevidsthed er indsigten i de muligheder, man har i forhold til karriere; at kunne afprøve, erfare og forstå muligheder og begrænsninger ud fra ens egne forudsætninger.

Selvindsigt er at kende sig selv i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng; at reflektere over og afprøve forskellige karrieremuligheder.

Læringsaktiviteter

Karrierelæring handler om at udvide den vejledningssøgendes perspektiver på uddannelse, arbejdslivet og sig selv. Bill Law har tilføjet dette læringsperspektiv til sin BOMS-model. Mennesket må lære at træffe valg. Det kan gøres ved at deltage i læringsaktiviteter tilrettelagt i en bestemt rækkefølge med progression:

  • At opdage:
    • Sanse, se, høre, mærke
    • Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre
  • At ordne:
    • Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder
    • Sammenligne, bemærke og opdage sammenhænge
  • At fokusere:
    • ​Vide hvem og hvad, man skal være opmærksom på og hvorfor
    • Mærke efter, hvad der virkelig betyder noget (for mig og for andre)
  • At forstå:
    • ​Vide, hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad
    • Forklare og foregribe

Det er disse elementer, vi arbejder med at integrere i vejledningen.

Digitale kommunikationsplatforme i eVejledning

4K-modellen og karrierelæringstilgangen bruges som udgangspunkt for al vejledning i eVejledning, uanset om vejledningen foregår pr. telefon, chat, mail, digitale oplæg, livechat eller Skype. Den vejledningssøgende har mulighed for selv at vælge den form for medie, der passer bedst, men det enkelte medie tilbyder forskellige muligheder i vejledningen, som vi er opmærksomme på.

Vejledning via telefon kræver udelt opmærksomhed fra vejlederen for at undgå ’knas’ i dialogen. Vejlederen sørger for at være lyttende, spejle den vejledningssøgende sprogligt og give plads til refleksion. Løbende opsummeres på samtalen og følges op: Er vi på vej i den rigtige retning? Man kan være flere, der lytter til vejledningen via telefon, hvis man sætter højtaler på.

Vejledning via chat betyder bl.a. at vejlederen skal have fokus på at spejle den vejledningssøgendes sprog og kommunikationsform, så der bliver skabt en fælles ramme om kontakten. Vi spørger til den vejledningssøgendes situation – han eller hun bestemmer selv, om de ønsker at svare. Løbende opsummerer vejlederen for at sikre, at vi kommer videre på alle de områder, der er brug for. Undervejs i chatten kan vi dele links og evt. se på relevante websider ’sammen’.

Vejledning via mail er først og fremmest en kommunikation med spørgsmål og svar om konkrete oplysninger vedr. uddannelse og optagelse. Det kan også være, at vi stiller den vejledningssøgende nogle spørgsmål evt. til refleksion, som vi opfordrer vejledningssøgende til at arbejde med inden næste vejledning.  Vi kan opfordre vejledningssøgende til at kontakte os på andre synkrone medier for at få en mere direkte dialog, men vi er også tro mod det medie, som vejledningssøgende har valgt og kan fortsætte vejledningen på mail.

Digitale oplæg afholder vi især op til ansøgningsfrister eller med bestemte temaer. Her melder interesserede sig til et oplæg om fx at skrive motiveret ansøgning, at få styr på sin ansøgning eller om karriereskift gennem uddannelse. Nogle digitale oplæg er målrettet grupper af fagprofessionelle. Efter et oplæg fra en vejleder har deltagerne mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer med de andre deltagere. Deltagerne kan skrive i chatten og høre værten. Værten har billede og lyd.

Livechat er et tilbud i de sidste travle dage før fx ansøgningsfristen til kvote 2, kvote 1 og til ungdomsuddannelser. Her er en vejleder til stede med lyd og billede, parat til at svare på spørgsmål, der handler om optagelsen. Deltagerne skriver deres spørgsmål i chatten og får svar efter tur. Nogle logger hurtigt ind og forsvinder igen efter at have fået svar, mens andre er i chatten i al den tid, det tager dem at udfylde deres ansøgning.

Skypevejledning er et tilbud om individuel vejledning ansigt til ansigt via Skype. Denne form for virtuel vejledning åbner for en kommunikation, der svarer til at møde op og sidde i samme rum med en vejleder: Via Skype kan man sammen kigge på mulighederne ved at dele skærm elektronisk, og man kan fx aflæse hinandens ansigtsudtryk og toneleje ligesom i en vejledning, der finder sted fysisk, men med den fordel, at man sparer transporten og i stedet kan logge på hjemmefra. Det betyder også, at man kan have en forælder eller en ægtefælle med til vejledningen.

Sociale medier som LinkedIn, Facebook og Twitter kan følges af fagprofessionelle og vejledningssøgende og anvendes i høj grad som kommunikationskanal med nyheder og spændende information om mulighederne for alle eVejlednings målgrupper. Man kan også stille spørgsmål og få svar, men ved egentlig vejledning opfordres vejledningssøgende til at skifte til fx chat eller telefon.

Medierne i eVejledning

4K-modellen og karrierelæringsmodellen bruges som udgangspunkt for al vejledning i eVejledning, men det enkelte medie tilbyder forskellige muligheder i vejledningen, som vi er opmærksomme på.

Vejledning via telefon kræver udelt opmærksomhed fra vejlederen for at undgå ’knas’ i dialogen. Vejlederen sørger for at være lyttende, spejle den vejledningssøgende sprogligt og give plads til refleksion. Løbende opsummeres på samtalen og følges op: Er vi på vej i den rigtige retning? eVejlederen og den vejledningssøgende kan sammen fra hver sin ende af linjen undersøge og diskutere uddannelser og links – hvis den vejledningssøgende har netadgang.

Vejledning via chat er den mest populære kontaktform for de yngre grupper. Som vejleder er det vigtigt at spejle den vejledningssøgendes sprog og kommunikationsform, så der bliver skabt en fælles ramme om kontakten. Vi spørger til den vejledningssøgendes situation – han eller hun bestemmer selv, om de ønsker at svare. Løbende opsummerer vejlederen for at sikre, at vi kommer videre på alle de områder, der er brug for. Undervejs i chatten kan vi dele links og evt. se på relevante web-sider ’sammen’.

Vejledning via mail er først og fremmest en kommunikation med spørgsmål og svar om konkrete oplysninger om uddannelse og optagelse. Ønsker en vejledningssøgende en egentlig vejledning, opfordrer vi til at kontakte os på chat og telefon, hvor vi kan tilbyde en mere direkte dialog.

Digitale oplæg afholder vi især op til ansøgningsfrister. Her melder interesserede sig til et oplæg om fx at skrive motiveret ansøgning, eller at få styr på sin ansøgning. Efter et oplæg fra en vejleder har deltagerne mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer med de andre deltagere.

Livechat er et tilbud i de sidste travle dage før fx ansøgningsfrist i kvote 2, kvote 1 og til ungdomsuddannelser. Her er en vejleder tilstede med mikrofon og webcam, parat til at svare på spørgsmål, der handler om optagelsen. Deltagerne skriver deres spørgsmål i chatten og får svar efter tur. Nogle logger hurtigt ind og forsvinder igen efter at have fået svar, mens andre er i chatten i al den tid, det tager dem at udfylde deres ansøgning.