skal du lave OSO?
Artikel

Skal du lave OSO?

OSO – Obligatorisk Selvvalgt Opgave.

Alle elever i 10. klasse skal lave OSO. Den skal tage afsæt i din uddannelsesplan og dit valg af ungdomsuddannelse.

Du kan få vejledning hos eVejledning til dele af dit arbejde. Læs her om, hvad vi kan hjælpe dig med og hvad din lærer hjælper med. Vi giver også nogle forslag til produkt, som vi har samlet på nettet.

Fold alle afsnit ud

Hvad indeholder OSO?

  • Emnevalg
  • problemformulering
  • Brug af kilder og materialevalg
  • Fremstilling af produkt
  • Fremlæggelse

Er produkt og fremlæggelse svært at finde på?

Nogle kontakter os for at høre, om vi har forslag til, hvordan man kan fremlægge sin OSO. eVejlederne har ikke så meget viden om det, men prøv at se eksempler her, som vi har fundet på nettet og som brugere på vores Facebookside har fortalt:

  • En der vil være dyrlæge,  bygger en praksis op og tager sin hund med og giver den et sundhedstjek
  • En, der ville være modedesigner, laver et modeshow
  • En, der vil være kosmetiker, lægger makeup på én af sine klassekammerater og fortæller, hvad der sker og hvorfor
  • Flere med forskellige emner, går sammen i en gruppe: Fx en, der gerne vil være webudvikler med en, der gerne vil arbejde med salg. I kan lave en webshop
  • En, der vil være journalist, laver en lille avis
  • En, der vil være arkitekt, laver skitser og bygger én eller flere små modeller
  • En, der vil være kok, laver en tre-retters menu
  • En, der vil være landmand, viser foderplaner og kommer med forskellige produkter
  • En foreslår, at man tager på besøg på uddannelsesstedet, man gerne vil gå på og optager en film, laver interviews mm

Tips og gode ideer

1. Hvem kan hjælpe dig, når du skal lave OSO?
Din lærer kan hjælpe dig med:

  • Valg og afgrænsning af emne og indhold i forhold til din uddannelsesplan
  • Brug af arbejdsmetoder og undersøgelsesform
  • Brug af kilder og materialer
  • Fremstilling af produkt
  • Valg af fremlæggelsesform

eVejledning kan hjælpe dig med:

  • Vejledning af uddannelsesvalg i forhold til din uddannelsesplan
  • At fortælle om kravene til dig i den uddannelse, du overvejer
  • At finde muligheder for mere uddannelse efter din ungdomsuddannelse
  • At vejlede om job og hvilke uddannelser, du kan bruge til dine jobønsker
  • At hjælpe dig med at finde flere oplysninger om uddannelserne

2. Gode spørgsmål du kan stille dig selv, når du arbejder med OSO
Hvilke adgangskrav er der til den uddannelse, jeg vil skrive om?  Hvad er en god fremlæggelse? Du kan finde flere gode spørgsmål i denne pdf: Gode spørgsmål.

3. Sådan bruger du en uddannelsesartikel på ug.dk
Du kan finde masser af information på ug.dk i uddannelsesartiklerne. Her kan du se, hvordan du kan bruge artiklerne:

Pdf-guides til:


4. Sådan bruger du en jobartikel på ug.dk
Du kan også læse om mange forskellige job på ug.dk. Her kan du se, hvordan du kan bruge artiklerne:

Pdf: Guide til jobartikler