Særlig indgang for lærere og vejledere
Artikel

Særlig indgang for lærere og vejledere

Når du skal præsentere og bruge eVejledning med en klasse

eVejledning har lavet en særlig indgang for dig, der som lærer og vejleder vil vise en klasse, hvordan eVejlednings chat fungerer. Eller du sammen med klassen vil stille spørgsmål til eVejledning via chatten. Indgangen kan du også bruge, når du demonstrerer eVejledning på et forældremøde. Den særlige indgang betyder, at du ved start af chat overhaler andre i køen og kommer igennem til første ledige vejleder

Chatindgangen kan du bruge, når du demonstrerer, hvordan man chatter med eVejledning på en stor skærm for en gruppe. Den er ikke egnet til en egentlig vejledning, men eleverne kan få en fornemmelse af, hvordan man starter og slutter, og eVejlederen kan kort fortælle, hvordan vi arbejder og give eksempler på, hvad man kan spørge om.

Skal din klasse efterfølgende eller i stedet chatte med eVejledning i grupper eller enkeltvis, skal de benytte den sædvanlige chat med eVejledning, da der kun kan være én ad gangen på den særlige chatindgang.

OBS! Den særlige indgang er kun for dig som lærer eller vejleder og må ikke gives videre!

Kom til den særlige indgang.