Elever i et klasseværelse
Artikel

Særlig chatindgang for lærere og vejledere

Brug den hurtige indgang, hvis du vil vise, hvordan man kan chatte med en vejleder hos eVejledning.

eVejledning har en særlig indgang for dig, der som lærer eller vejleder vil vise, hvordan en chat med eVejledning fungerer. Indgangen kan du bruge, når du demonstrerer chatten for en skoleklasse, til et forældremøde eller lignende. Den særlige indgang betyder, at du kommer forrest i køen og kommer igennem til den første ledige vejleder.

Du kan med fordel demonstrere, hvordan man chatter med eVejledning på en storskærm, hvor I går på fælles i stedet for at alle elever går på individuelt på en almindelig chat. Den særlige indgang er ikke egnet til en egentlig vejledning, men eleverne kan få en fornemmelse af, hvordan man bruger en chat, og eVejlederen kan kort fortælle, hvordan vi vejleder på chat og give eksempler på, hvad man kan spørge om.

Fortæl gerne eVejlederen, at vedkommende er på storskærm foran en klasse, forældregruppe eller lignende, hvis det er tilfældet.

Den særlige chatindgang er kun for dig som lærer eller vejleder og må ikke gives videre til individuel vejledning. Skal eleverne i din klasse på et senere tidspunkt i kontakt med eVejledning, skal de benytte den almindelige chatindgang.

Kom til den særlige indgang her.