4K model, vejledning i eVejledning
Vejledning

Vejledning i eVejledning

Hvilke metoder arbejder eVejlederne efter?

Vejlederne i eVejledning har alle erfaring med klassisk personlig vejledning af forskellige målgrupper. En del af den erfaring har vi kunnet tage med os og bruge i eVejledning. Men der har også været brug for at tænke på nye metoder til de særlige udfordringer, der er i at vejlede på chat, telefon, mail og Facebook. Hvordan etablerer og fastholder vi en dialog? Hvordan sikrer vi os, at vi forstår og bliver forstået korrekt? Hvad skal vi gøre, for at den vejledningssøgende får udbytte af kontakten og kan komme videre med sine planer?

Fold alle afsnit ud

4K-modellen

På baggrund af de erfaringer, vi gjorde os i de første måneder med eVejledning og på baggrund af andres erfaringer med vejledning og rådgivning via medier, udviklede vi i efteråret 2011 en vejledningsmodel, som vi bruger som udgangspunkt for vores arbejde. Vi kalder den ’4 K-modellen’. Dens fire faser er: Kontakt, Kontrakt, Kommunikation, Konklusion.

Kontakt, hvor vi etablerer og vedligeholder en god kontakt med vejledningssøgende. Vi lægger vægt på, at vejlederen ’lytter’ aktivt, spejler den vejledningssøgende sprogligt og giver plads til refleksion.

Kontrakt, hvor vi arbejder med et fælles fokus i vejledningen og med at afstemme forventningen til udbyttet. Det sker bl.a. med spørgsmål som: ’Hvad skal vi starte med at tale om?’ og ’Hvad vil du gerne have svar på’? Kontrakten bliver ofte fornyet undervejs, da spørgsmål og svar giver andre synsvinkler og nye veje at gå.

Kommunikation, hvor vi sikrer os, at vi ikke fx taler hen over hovedet på den vejledningssøgende, og at vi afstemmer vores intentioner med fx ’Er det i orden at jeg sætter nogle links ind i chatten til dig?’, ’Et øjeblik, jeg prøver lige at finde et svar’, ’Jeg spørger en kollega og vender tilbage til dig om et par minutter’, eller ’Forstår du, hvor jeg vil hen med det?’

Konklusion, hvor vi sikrer os, at den vejledningssøgende kan gå videre efter vejledningen; Det kan både være til at søge direkte ind på en uddannelse eller i arbejdet med at overveje forskellige muligheder, som vejledningen har bragt frem. Det kan fx, være ’Jeg vil anbefale dig nu at gå i gang med at finde mere information om de uddannelser, vi har talt om, bl.a. på uddannelsesstedernes hjemmesider’, eller ’Du er velkommen til at vende tilbage, når du har set på det’.

Karrierelæringsmodellen

I de senere år har der været stigende fokus på karrierelæring som tilgang til at vælge uddannelse og karriere. Karrierelæring handler om at udvide vejledningssøgendes perspektiver på uddannelse, at udforske arbejdslivet og vigtigst af alt sig selv i de forskellige situationer. Det handler om samspillet og balancen imellem liv, læring og arbejde og der er fokus ikke bare på uddannelse og job, men også på familie, venner og fritid. Alle de sammenhænge, vi indgår i, har betydning for de valg, vi gør, og meningen med dem.

Både i undervisningen i folkeskolen og i gymnasiet samt i vejledningen i UU og Studievalg møder børn og unge karrierelæringstilgangen. Det giver derfor mening, at vi også i eVejledning benytter denne tilgang.

I vores arbejde med at integrerer karrierelæringsbegrebet i vejledningen har vi set på den engelske karriereteoretiker Bill Laws BOMS-model. Han fokuserer på de videns- og færdighedsområder, der er i spil i en valgsituation:

Beslutningskompetencer er de færdigheder og den viden, som man skal have for at kunne vælge imellem forskellige muligheder

Overgangsfærdigheder er evnen til at håndtere overgange, at forudse konsekvensen af sin beslutning og tackle den usikkerhed, der kan følge med

Mulighedsbevidsthed er indsigten i de muligheder, man har i forhold til karriere: at kunne afprøve, erfare og forstå muligheder og begrænsninger ud fra ens egne forudsætninger

Selvindsigt er at kende sig selv i en uddannelses- og erhvervsmæssig sammenhæng; at reflektere over og afprøve forskellige karrieremuligheder

Læringsaktiviteter

Karrierelæring handler om at udvide den vejledningssøgendes perspektiver på uddannelse, arbejdslivet og sig selv. Bill Law har tilføjet dette læringsperspektiv til sin BOMS-model. Mennesket må lære at træffe valg. Det kan gøres ved at deltage i læringsaktiviteter tilrettelagt i en bestemt rækkefølge med progression:

  1. At opdage
    1. Sanse, se, høre, mærke
    2. Få nok indtryk, information og kontakter til at komme videre
  2. At ordne
    1. Ordne informationerne på en meningsfuld måde for at blive klar over forskelle og ligheder
    2. Sammenligne, bemærke og opdage sammenhænge
  3. At fokusere:
    1. Vide hvem og hvad, man skal være opmærksom på og hvorfor
    2. Mærke efter, hvad der virkelig betyder noget (for mig og for andre)
  4. At forstå:
    1. Vide, hvordan noget fungerer og hvilke handlinger, der synes at føre til hvad
    2. Forklare og foregribe

Det er disse elementer, vi arbejder med at integrere i vejledningen.

4K-modellen og karrierelæring

4K-modellen danner ramme om og giver struktur på vejledningen. Karrierelæringsmodellen danner den vejledningsteoretiske tilgang.

Vi har udarbejdet en samlet model, hvor de forskellige faser i karrierelæringen indgår i 4K-modellens fire trin. Vi arbejder her med at stille spørgsmål, der hjælper den vejledningssøgende med at se ud på muligheder, krav mm, se ind på egne styrker og svagheder, drage konsekvensen af den indsigt og kunne skride til handling i valg af uddannelse, job og karriere. Du kan downloade modellen i pdf fra boksen til højre.

Karrierelæringsmodel

Medierne i eVejledning

4K-modellen og karrierelæringsmodellen bruges som udgangspunkt for al vejledning i eVejledning, men det enkelte medie tilbyder forskellige muligheder i vejledningen, som vi er opmærksomme på.

Vejledning via telefon kræver udelt opmærksomhed fra vejlederen for at undgå ’knas’ i dialogen. Vejlederen sørger for at være lyttende, spejle den vejledningssøgende sprogligt og give plads til refleksion. Løbende opsummeres på samtalen og følges op: Er vi på vej i den rigtige retning? eVejlederen og den vejledningssøgende kan sammen fra hver sin ende af linjen undersøge og diskutere uddannelser og links – hvis den vejledningssøgende har netadgang.

Vejledning via chat er den mest populære kontaktform for de yngre grupper. Som vejleder er det vigtigt at spejle den vejledningssøgendes sprog og kommunikationsform, så der bliver skabt en fælles ramme om kontakten. Vi spørger til den vejledningssøgendes situation – han eller hun bestemmer selv, om de ønsker at svare. Løbende opsummerer vejlederen for at sikre, at vi kommer videre på alle de områder, der er brug for. Undervejs i chatten kan vi dele links og evt. se på relevante web-sider ’sammen’.

Vejledning via mail er først og fremmest en kommunikation med spørgsmål og svar om konkrete oplysninger om uddannelse og optagelse. Ønsker en vejledningssøgende en egentlig vejledning, opfordrer vi til at kontakte os på chat og telefon, hvor vi kan tilbyde en mere direkte dialog.

Digitale live-oplæg afholder vi især op til ansøgningsfrister. Her melder interesserede sig til et oplæg om fx at skrive motiveret ansøgning, eller at få styr på sin ansøgning. Efter et oplæg fra en vejleder har deltagerne mulighed for at stille spørgsmål og dele erfaringer med de andre deltagere.

Livechat er et tilbud i de sidste travle dage før fx ansøgningsfrist i kvote 2, kvote 1 og til ungdomsuddannelser. Her er en vejleder tilstede med mikrofon og webcam, parat til at svare på spørgsmål, der handler om optagelsen. Deltagerne skriver deres spørgsmål i chatten og får svar efter tur. Nogle logger hurtigt ind og forsvinder igen efter at have fået svar, mens andre er i chatten i al den tid, det tager dem at udfylde deres ansøgning.