eVejledning arbejder multiteoretisk og med kommunikationsmodellen 5K.
eVejledning arbejder multiteoretisk. Det betyder, at vejlederne har flere forskellige metoder, som de skifter mellem.
Vejlederne arbejder multiteoretisk fordi vejlederen har brug for at foretage bevidste perspektivskift for at forstå den vejledningssøgendes situation og herefter afstemme praksis efter, hvad den konkrete vejledningssøgende har brug for.
eVejledning har udviklet kommunikationsmodellen 5K, som samtalerne følger.
Modellen viser den enkelte samtales trin. Den viser samtidig, at vejlederen undervejs i de forskellige faser af samtalen kan skifte mellem kommunikationsstile.