erhvervsakademiuddannelsen til markedsføringsøkonom
Erhvervsakademiuddannelse

Markedsføringsøkonom

Uddannelsen giver dig bred viden inden for markedsføring og salg, økonomi, international handel, kommunikation og ledelse.

Fakta

Navn:
Markedsføringsøkonom AK
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer om de faktorer, der er relevante, når virksomheder markedsfører produkter og serviceydelser. Du får indblik i relationer til kunder, konkurrenter, samarbejdspartnere, samt lovgivning, samfundsøkonomiske forhold med videre.

Du bliver rustet til at planlægge og koordinere en virksomheds markedsføring og internationalisering. Som markedsføringsøkonom har du jobmuligheder i både danske og internationale virksomheder, for eksempel som marketingskoordinator, indkøbs-, salgs- eller eksportassistent, informationsmedarbejder eller reklamekonsulent.

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen giver dig kompetencer til at udvikle virksomhedens strategi for marketing og internationalisering. Du lærer bl.a. at lave markedsførings- og salgsplanlægning.

Du får også viden om samfundsøkonomiske forhold og lærer at analysere forskellige virksomheds-, markeds- og kommunikationsformer, så du kan lave markedsføringsløsninger for virksomheden både nationalt og internationalt.

Uddannelsen består af en obligatorisk del, en valgdel, en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.

Den kvalificerer dig inden for følgende kerneområder:

  • International markedsføring
  • Økonomi
  • Salg og markedskommunikation
  • Organisation og supply chain management
  • Erhvervsret

I 1. og 2. semester får du obligatorisk undervisning i en række fag, der giver dig viden inden for kerneområderne. I 3. semester er der fokus på valgfag og specialisering.

De enkelte skoler udbyder forskellige valgfag, valgfagspakker og specialer, som giver mulighed for, at du kan specialisere dig mod en specifik branche eller funktion. Det kan fx være kommunikation, turisme, eksport sales and marketing eller andet. Du kan se på den enkelte skoles hjemmeside, hvad de tilbyder.

I 4. semester skal du 3 måneder i virksomhedspraktik. Du skal også lave dit afsluttende eksamensprojekt. I praktikken og projektet fordyber du dig typisk i din valgte specialicering. Ofte vil dit eksamensprojekt tage udgangspunkt i din praktikvirksomhed.

Undervisningen er praksisnær og foregår som holdundervisning, projekter, cases, gæstelærere og virksomhedsbesøg. Det er muligt at tage dele af uddannelsen i udlandet, herunder praktikdelen.

Uddannelsen giver ret til at anvende betegnelsen markedsføringsøkonom AK. Den engelske titel er AP Graduate in Marketing Management.

Den foregår i Esbjerg, Herning, Horsens, Kolding, København, Lyngby, Nykøbing F, Odense, Randers, Roskilde, Sønderborg, Thisted, Viborg, Aalborg og Aarhus.

Uddannelsen udbydes både på dansk og på engelsk.

Eksamen

Du afslutter uddannelsen med et virksomhedsrelateret eksamensprojekt, der også fremlægges mundtligt.

Adgangskrav

Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om optagelse:

  • Gymnasial eksamen (stx, hf, hhx eller htx), eux eller særligt hf-forløb for fremmedsprogede (GIF)
  • En tilsvarende udenlandsk eller international eksamen
  • En erhvervsuddannelse af mindst 3 års varighed

Specifikke adgangskrav: Engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B.

De specifikke adgangskrav skal være bestået.

Opfylder du ikke kravene, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som supplering.

Hvis du har en gymnasial eksamen, kan du søge både i kvote 1 og kvote 2. Har du en erhvervsuddannelse, kan du kun søge i kvote 2. Se mere under Optagelse.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk. Der er forskellige ansøgningsfrister for kvote 1 og kvote 2, når du har en dansk gymnasial eksamen.

Kvote 1:

  • Ansøgningsfrist: 5. juli kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man ansøgere med de højeste karaktergennemsnit
  • Se adgangskvotienterne fra sidste optag i afsnittet Adgangskvotienter

Kvote 2:

  • Ansøgningsfrist: 15. marts kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til både din adgangsgivende eksamen og de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat. Se kriterierne på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside

Ansøgere med en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen:

  • Ansøgningsfrist for kvote 1 og kvote 2: 15. marts kl. 12.00

Læs mere om optagelse generelt.

Uddannelsesstart

Uddannelsen begynder i august/september. Nogle uddannelsessteder har også vinterstart. Se mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Adgangskvotienter 2017

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Professionshøjskolen VIA University College  
Horsens (Sommerstart)AO 
Horsens (Sommerstart, engelsk)AO 
Erhvervsakademi Dania  
Randers SØ (Sommerstart)AO 
Viborg (Sommerstart)AO 
Randers SØ (Vinterstart)AO 
Randers SØ (Sommerstart, engelsk)AO 
Viborg (Sommerstart, engelsk)3,83,7
Professionshøjskolen University College Nordjylland  
Aalborg (Sommerstart)AO 
Thisted (Sommerstart)AO 
Aalborg (Sommerstart, engelsk)5,63,5
Erhvervsakademi Kolding  
Kolding (Sommerstart)AO 
Kolding (Sommerstart, engelsk)5,53,2
Erhvervsakademi SydVest  
Esbjerg (Sommerstart)AO 
Sønderborg (Sommerstart)AO 
Sønderborg (Sommerstart, engelsk)IO 
Esbjerg (Sommer- og vinterstart, engelsk)2,8AO
Erhvervsakademiet Lillebælt  
Odense C (Sommerstart)AO 
Odense C (Sommerstart, engelsk)AO 
Erhvervsakademiet Copenhagen Business Academy  
Kongens Lyngby (Sommerstart)6,74,3
København K (Sommer- og vinterstart)5,84,9
Kongens Lyngby (Sommerstart, engelsk)5,9AO
København K (Sommer- og vinterstart, engelsk)7,95,0
Erhvervsakademi Aarhus  
Viby J (Sommerstart)4,9AO
Viby J (Sommerstart, engelsk)4,3AO
Erhvervsakademi MidtVest  
Herning (Sommerstart)AO 
Erhvervsakademi Sjælland  
Roskilde (Sommerstart)AO 
Roskilde (Vinterstart)AO 
Nykøbing F (Sommerstart)AO 
Roskilde (Sommerstart, engelsk)12,311,4

AO: Alle optaget

IO: Ikke oprettet

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen.

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse i danske og internationale handels-, produktions- og servicevirksomheder. Som markedsføringsøkonom vil du typisk begynde som marketingassistent, marketingkoordinator, eksportassistent, reklamekonsulent, salgsassistent eller indkøbsassistent.

Mere uddannelse

Du kan blandt andet videreuddanne dig til professionsbachelor i international hospitality management, international handel og markedsføring, sportsmanagement, design og business samt innovation og entrepreneurship.

Ved visse uddannelser og uddannelsesinstitutioner er der forskellige muligheder for videreuddannelse med merit, se Merit mellem de videregående uddannelser. Vær opmærksom på at du udover din meritgivende uddannelse også skal opfylde adgangsbetingelserne til den uddannelse, du søger ind på. Det vil som oftest sige en gymnasial uddannelse samt de specifikke adgangskrav til uddannelsen.

Hvis du har erhvervserfaring, er der evt. mulighed for, at du kan efteruddanne dig med en relevant diplomuddannelse.

Der kan også være andre videreuddannelsesmuligheder. Se de enkelte skolers hjemmesider.

Nyuddannedes beskæftigelse

Figureren viser beskæftigelsen for nyuddannede (2013-15) fordelt på brancher.

Nyuddannede markedsføringsøkonomer bliver beskæftiget inden for en række brancher, primært restaurationsbranchen, supermarkeder og varehuse. Dernæst beskæftiges de med engroshandel og detailhandel med husholdningsudstyr, beklædning og lignende varer.

Andre ansættes i virksomheder i rengøringsbranchen, på hoteller i virksosmheder, der driver fitnesscentre, sportsanlæg og sportsklubber. Desuden i virksomheder, der sælger biler.

Branchen Anden operationel service omfatter kombinerede administrationsserviceydelser som fotokopiering, dokumentbehandling og anden kontorservice, call centre, organisering af kongresser, messer og udstillinger samt inkassovirksomhed og kreditoplysning.

Kategorien Andre omfatter mere end 100 forskellige brancher, hvortil er knyttet markedsføringsopgaver.

Se forklaring på Nyuddannedes beskæftigelse.

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Relevante arrangementer til denne uddannelse: 2

Lene ville efter gymnasiet gerne ud på arbejdsmarkedet, men også have en teoretisk uddannelse....

Se mulige videregående uddannelser efter en gymnasial eksamen.

Inspiration til valg af job og uddannelse.

Erhvervsakademiuddannelser er 2-årige videregående uddannelser.

Det er snart sidste chance for at søge optagelse på videregående uddannelse i kvote 1.