TEMA: Erhvervsuddannelser

Se TEMA →

Økonomi under erhvervs­uddannelser

Når du tager en erhvervsuddannelse, kan du få løn eller SU.

Som elev på en erhvervsuddannelse får du i udgangspunktet løn under det meste af din uddannelse. 

Hvordan din økonomi præcist ser ud, afhænger dog af flere ting: 

  • Om du har en læreplads (uddannelsesaftale), og hvornår den træder i kraft
  • Din alder 
  • Hvordan du tager din uddannelse

Din økonomi under erhvervsuddannelsen

Hvis du er fyldt 18 år har du mulighed for at få SU, når du går på grundforløbet. 

Hvis du har en læreplads (uddannelsesaftale), der omfatter grundforløbet, så får du løn, når du er på skole. 

Læs mere: 

Om SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Hvis du har en læreplads (uddannelsesaftale), får du lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft.

Lønnen gælder både, når du er i oplæring, og når du er på skole. Beløbet afhænger af, om du er under eller over 25 år, når du begynder på uddannelsen: 

  • Under 25 år: Din lærlingeløn starter typisk på ca. det dobbelte af SU for udeboende over 20 år. Lønnen stiger løbende, mens du er under uddannelse.
  • Over 25 år: Din løn er typisk højere. Den svarer som regel til den aftalte minimumsløn for voksne i dit fagområde.

Lærlingelønnen fastsættes i overenskomster mellem arbejdsgiverorganisationer og faglige organisationer.

Hvis du ikke kan finde en læreplads i en virksomhed, kan du på nogle uddannelser komme i skoleoplæring på dit hovedforløb. Her får du skoleoplæringsydelse, som er mindre end lærlingelønnen.

Skoleoplæringsydelsen afhænger af, om du er under eller over 18 år: 

  • Under 18 år: 946 kr. om ugen.
  • Over 18 år: 2.265 kr. om ugen det første år. Ydelsen stiger hvert år, og på fjerde år får du 3.245 kr. om ugen.

Der er flere muligheder, når du er over 25 år og begynder på en erhvervsuddannelse. 

Læs mere: 

Om økonomi under erhvervsuddannelse for voksne

Værd at vide

Du søge om tilskud til at dække nogle af dine udgifter fx transport eller flytning via Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB). 

Du kan fx søge om hjælp til: 

  • Transport, hvis du har lang rejsetid
  • Flytning, hvis du skal flytte for at komme i oplæring
  • Dobbelt husførelse
  • Indskud og depositum 

Læs mere: 

Om tilskud ved oplæring

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder