Hvad koster et amu-kursus?
Amu-kurser har som udgangspunkt deltagerbetaling, men i nogle tilfælde kan de være gratis. Prisen afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.
Deltagerbetalingen varierer afhængigt af din baggrund.
Prisen for et amu-kursus fastsættes årligt. Her er de gældende priser:
- Pris: 214 kr. pr. dag (2025-priser). Der kan være et tillæg på op til 180 kr. pr. dag
- Gratis kurser: Kurser inden for pædagogik, social- og sundhedsområdet er gratis
Deltagerbetalingen bortfalder ved:
- Individuel kompetencevurdering
- Praktik for flygtninge og indvandrere
- Dansk- og matematik-kurser, hvis de tages med et andet amu-kursus
Har du en videregående uddannelse, betaler du normalt fuld pris for amu-kurser.
Pris: 1064 kr. pr. dag (2025-priser). Der kan være et tillæg på op til 700 kr. pr. dag
På social- og sundhedsområdet er der ikke deltagerbetaling, hvis du har en videregående uddannelse og er i arbejde.
Muligheder for tilskud og støtte, når du er i arbejde
Hvis du er i arbejde, kan du muligvis få økonomisk støtte til amu-kurser gennem forskellige ordninger.
Veu-godtgørelse kan kompensere for løntab, mens du deltager i et amu-kursus.
Hvis du er i job eller selvstændig, kan du søge veu-godtgørelse som løntabskompensation.
Læs mere:
Hvis du er ansat under en overenskomst med en kompetencefond, kan du søge om tilskud til relevante kurser. Fondene yder forskellige former for tilskud.
Læs mere:
Muligheder, hvis du er ledig
Du kan tage amu-kurser med dagpenge. Mulighederne afhænger af din baggrund og situation.
Kontakt din a-kasse, og hør mere om dine muligheder.
Læs mere:
Værd at vide
Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål
Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.
Kontakt en vejleder
Senest opdateret 16. oktober 2025