Kompetence­fonde

Du kan søge tilskud til efter- og videreuddannelse, hvis du er ansat under en overenskomst med en kompetencefond.

Kompetencefonde giver tilskud til efter- og videreuddannelse, hvis du er dækket af en overenskomst. Tilskuddet kan dække deltagerbetaling, transport, materialer og i nogle tilfælde løn. Du kan fx bygge oven på en uddannelse, du allerede har, eller gå fra ufaglært til faglært.

Virksomheder indbetaler til de kompetencefonde, der hører til medarbejdernes overenskomster.

Din fagforening eller arbejdsgiver kan hjælpe dig med at finde den fond, du hører til.

Hvem kan få tilskud?

Det er en forudsætning, at du er i beskæftigelse og er dækket af en overenskomst, som har en kompetencefond tilknyttet. Nogle fonde har yderligere krav, fx om anciennitet.

Du kan ikke søge, hvis du er selvstændig, ledig eller ikke er dækket af en overenskomst.

Hvad kan du få tilskud til?

Fondene dækker typisk: 

  • Deltagerbetaling
  • Undervisningsmaterialer
  • Transport

Nogle gange også løn

Nogle fonde dækker også løn, mens du er på uddannelse. Det varierer fra fond til fond, hvilke kurser og uddannelser der gives tilskud til.

Læs mere på fondenes egne hjemmesider.

Du kan ofte kombinere tilskud fra en kompetencefond med andre ordninger som fx veu-godtgørelse eller Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU). Du skal i så fald søge disse ordninger først.

Hvis du er ufaglært, faglært eller hvis du har en kort eller mellemlang videregående uddannelse, kan du muligvis også søge Omstillingsfonden om støtte.

Læs mere: 

Hvordan søger du?

Det varierer fra fond til fond, hvordan du skal søge, og hvem der gør det.

Nogle fonde kræver, at du selv søger, mens andre kun tager imod ansøgninger fra din arbejdsgiver. 

I nogle tilfælde udbetales tilskuddet direkte til din arbejdsplads. Du vil modtage din normale løn under kurset.

Du kan finde ansøgningsskemaer og retningslinjer på fondenes egen hjemmeside. 

Din tillidsrepræsentant eller fagforening kan hjælpe dig med ansøgningen.

Hvilken fond hører du under?

Se i din ansættelseskontrakt, hvilken overenskomst du er ansat under. Din arbejdsgiver eller fagforening kan oplyse dig om, hvilken fond du hører til.

Der findes ikke en samlet liste over fonde, men du kan se eksempler på nogle af de største fonde herunder. 

Værd at vide

Kontakt din tillidsrepræsentant eller fagforening for at høre om dine muligheder.

Du kan også kontakte eVejledning. 

eVejledning vejleder om alle typer uddannelser. Du kan kontakte vejlederne via chat, mail, telefon eller video og deltage i online oplæg. 

Læs mere: 

Om eVejledning

Tal med en, der kan stille de rigtige spørgsmål

Har du brug for mere end fakta? En samtale med en vejleder kan åbne nye perspektiver.

Kontakt en vejleder

Senest opdateret 19. august 2025