Beskrivelse
Kom og hør mere om vores 17 erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser og få samtidig et indtryk af studiemiljøet og atmosfæren på UCN Teknologi, Sofiendalsvej 60 i Aalborg.
Vi holder Online Åbent Hus med information på uddannelserne fra kl. 16.00 - 18.00.
Du kan både chatte og tale live med den generelle studievejleder om uddannelsesvalg, adgangskrav, optagelse m.m. Du kan ligeledes få et dybere indblik i uddannelsernes indhold og struktur på den virtuelle stand hos den faglige studievejleder på de enkelte uddannelser. På standen kan du også se en kort film om uddannelsens indhold og karrieremuligheder.
Har du spørgsmål om mulighederne for udenlandsophold under dit studie, står International afdeling parat på deres virtuelle stand. Har du en Iværksætter gemt i maven, skal du endelig besøge Next Step-standen.
Har du lyst til at tale og chatte live med en studerende om studielivet på campus, er det også en mulighed. På standen kan du se en kort film om studielivet. Vil du selv ”gå en tur” på Campus, kan du klikke dig rundt.
Vi glæder os til at se dig.