Kom til åbent hus på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg

Beskrivelse

På HTX på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg får du virkeligheden under neglene. Her arbejder du med cases og projekter, som tager udgangspunkt i udfordringer og dilemmaer fra den virkelige verden. Fra idé til produkt tager vi fat i både lokale og globale problemstillinger. Af og til inviterer vi virkeligheden helt ind i klasseværelset, når et dommerpanel af erhvervsdrivende skal vurdere klassens produkter og løsningsforslag. TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg er placeret på en campus med mange andre uddannelser, og hvor mere end 1.000 unge har deres daglige gang. Men de tætte venskaber får du blandt dine nye klassekammerater på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg – på den måde får du energien fra det store fællesskab og finder nærhed i det lille. Sociale fællesskaber på tværs af årgangene og hele campussen samt en lang række af spændende aktiviteter gør, at du for alvor kan sætte dig selv og dine kompetencer i spil på masser af måder. For eksempel deltager vi i landsdækkende og internationale konkurrencer i fx programmering af satellitter, design, teknologi eller inden for medicinalindustrien. Vi har flere gange vundet nationale konkurrencer og deltaget i internationale finaler. Som elev på TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg får du adgang til udvalg, grupper og faciliteter på de andre gymnasier under AARHUS GYMNASIUM. Vi prioriterer samarbejdet på tværs af vores gymnasier. Derfor får du glæde af ikke bare ét lærerteam, men den samlede kapacitet af fire gymnasiers højt kvalificerede og dybt engagerede undervisere. Det er din garanti for en spændende, udfordrende og varieret undervisning.

Tidspunkt

22/01/2022
9:30-11:30

Sted

TEKNISK GYMNASIUM, Skanderborg
Højvangens Torv 2
8660 Skanderborg