Informationsaften om 0.g (10. klasse) på Marie Kruses Skole

Beskrivelse

På Kruse har du muligheden for at tage en 10. klasse, der forbereder dig på livet som gymnasieelev. Vi kalder skoleåret for 0.g. Tilbuddet er i undervisning og sociale sammenhænge rettet mod en gymnasial ungdomsuddannelse, fordi du allerede i 0.g bliver en del af Kruses Gymnasium. Du vil blive introduceret til gymnasiefag og arbejdsformer, der letter overgangen til en gymnasial ungdomsuddannelse. 0.g på Kruse har fokus på, at den enkelte elev stræber efter at blive klar til en STX-lignende uddannelse, og derfor er 0.g en mulighed for at få tid og rum til at fordybe sig og arbejde koncentreret med kernefagene. Som 0.g-elev bliver du i det faglige en del af gymnasiet, fordi du modtager gymnasial undervisning et par gange i løbet af året og deltager i fællestimer med gymnasieeleverne. Også socialt bliver du en del af gymnasiet, da du har klasselokale i gymnasiets område og deler kantine med gymnasieeleverne. Du har desuden mulighed for at blive en del af gymnasiets mange elevudvalg og deltage i gymnasiefesterne og Café Kruse. Den ene 0.g-klasse møder desuden fast kl. 10 tirsdag og torsdag for at give mulighed for, at eventuelle idrætstalenter kan passe morgentræning kl. 8-10.

Tidspunkt

11/01/2023
19:00-21:00

Sted

Marie Kruses Skole
Stavnsholtvej 29-31
3520 Farum

Kontakt

Hør mere om uddannelsen