bacheloruddannelse i Markeds- og ledelsesantropologi
Bacheloruddannelse

Market and Management Anthropology

På uddannelsen lærer du at anvende antropologiske teorier og metoder i problemstillinger inden for erhvervsliv og organisationer.

Fakta

Navn:
Market and Management Anthropology
Andre betegnelser:
Markeds- og ledelsesantropologi
Varighed:
3 år
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
En gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du får tværfaglig indsigt i, hvordan markeder opstår og fungerer, samt hvilke udfordringer det giver ledelsen af virksomheder og offentlige organisationer globalt og lokalt.

Du får også et metodisk grundlag for at udføre undersøgelser, der er rettet mod en forståelse af værdier, opførsel og sociale mønstre hos individer, grupper og organisationer.

Efter bacheloruddannelsen kan du læse videre på en kandidatuddannelse.

Du vil efterfølgende have jobmuligheder i den private sektor, ngo'er og i offentlige institutioner i både Danmark og udlandet.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Uddannelsen i markeds- og ledelsesantropologi kombinerer en antropologisk forståelse af menneskers kultur og sociale liv med viden om globalisering, ledelse, markedsføring, forbrug og udvikling.

Markedet

Du lærer at analysere og reflektere over markedet og dets mekanismer og får indsigt i markedet som institution og dets samspil med og indflydelse på menneskers sociale liv, holdninger og behov.

Du lærer også om kulturteori og antropologiske metoder og får erfaring med at udføre undersøgelser i Danmark og i udlandet.

Management i internationalt perspektiv 

Endvidere får du kendskab til management ud fra et internationalt perspektiv og i markedsøkonomiens sociale og kulturelle betydning, samt i hvordan denne viden kan skabe værdi for virksomheder og offentlige organisationer i forbindelse med udvikling og forandring.

Centrale emner

Forståelsen af kulturmøder, kulturel forandring og globalisering er centrale emner i studieplanen sammen med ledelse og markedsforståelse.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og projektarbejde.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Udlandsophold

Uddannelsen er internationalt orienteret og indeholder et obligatorisk udlandsophold på 5. semester.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Enten Historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.


Syddansk Universitet

Da undervisningen foregår på engelsk, skal du opfylde mindst et af følgende krav:

  • Engelsk B
  • Engelsk A
  • TOEFL-test med en testscore på mindst 83
  • IELTS-test med en testscore på mindst 6,5
  • En anden test, som uddannelsesstedet anerkender og som kompetencemæssigt svarer til engelsk B

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bacheloruddannelsen i Market and Management Anthropology foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart, engelsk)AO 

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i Market and Management Anthropology kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige område i bred forstand. Du kan bl.a. søge optagelse på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser

Jobmuligheder

Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder i den private sektor og i offentlige institutioner i såvel Danmark som i udlandet. Du vil bl.a. kunne arbejde med strategiudvikling og personaleforhold.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information