studerende arbejder på computer
Bacheloruddannelse

Informatik

På informatik arbejder du med design af it-systemer, der har mennesket og brugeren i centrum.

Fakta

Navn:
Informatik
Varighed:
3 år (basisdel og bachelorfag)
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Du lærer på uddannelsen at designe, tilpasse og implementere it-systemer, der bedst muligt løser den konkrete opgave og de konkrete krav, der stilles.

Du bliver både i stand til at tale om det tekniske design med programmørerne og til at forstå, hvad brugeren af it-systemet egentlig har brug for. Du bliver som sådan bindeled mellem programmører og de mennesker, der skal bruge it-systemerne.

Bacheloruddannelsen giver adgang til en kandidatuddannelse. Du vil som færdiguddannet bl.a. have jobmuligheder i it-branchen inden for design-, udviklings- og evalueringsopgaver.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På studiet kommer du igennem alle faser af et it-projekt; lige fra projektetablering, analyse af it-sikkerhed, systemudvikling og design, it-evaluering og forandringsledelse til organisatorisk implementering.

Områder

På uddannelsen undervises du i bl.a.:

  • It i organisationer
  • Opbygning af it-systemer
  • It-projektledelse og brugerinddragelse
  • Modellering af softwaresystemet
  • datamodeller og databaser
  • Systemudvikling og styring af software-projekter
  • Design og evaluering af it

Kombinationsuddannelse

Informatik er ikke en selvstændig uddannelse, men læses i kombination med et andet bachelorfag.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BA eller BSc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, øvelser og projektarbejde, hvor du arbejder i grupper omkring en afgrænset problemstilling.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

Informatik er et bachelorfag, der læses i kombination med et andet bachelorfag på RUC. 

For at læse informatik og et andet fag skal du opfylde adgangskravene og søge om optagelse på en af følgende bacheloruddannelser på RUC:

Kombinationsmuligheder

Der er forskellige kombinationsmuligheder for informatik.

Undersøg mulighederne på Roskilde Universitet (ruc.dk) 

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Adgangskvotienter 2023

Der er ingen adgangskvotienter for denne RUC-uddannelse. Du kan i stedet se adgangskvotienter for den bacheloruddannelse (hovedområde), som du søger optagelse på ved at klikke på den i afsnittet Adgangskrav.

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte) 

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i informatik kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige område. Du kan fx søge optagelse på følgende kandidatuddannelse:

Digital Transformation 

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Uddannelsen giver dig fremtidige jobmuligheder i it-branchen både i det offentlige og på det private arbejdsmarked. Du vil komme til at arbejde med it-orienterede design-, udviklings- og evalueringsopgaver.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Få mere at vide

Se oversigt over it-uddannelser på universiteterne (futurepeople.dk)

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information