Idrætsstuderende løber stafet
Bacheloruddannelse

Idræt

På uddannelsen med idræt som det centrale fagområde undersøger du, hvad der sker i kroppen, når man dyrker sport og motion.

Fakta

Navn:
Idræt
Andre betegnelser:
Idræt og sundhed, idræt og fysisk aktivitet, idrætsvidenskab
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Der er fokus på alle aspekter af idræt og bevægelse. Du lærer om fysiologi, biomekanik og anatomi, pædagogik, sociologi, psykologi og idrættens historie - fra de gamle grækeres olympiade over mellemkrigstidens gymnastikbevægelse til i dag.

Med en bacheloruddannelse har du mulighed for at læse videre på en kandidatuddannelse. Som færdiguddannet vil du kunne søge arbejde inden for uddannelsesområdet, sundhedsområdet og i idrætsorganisationer og -forbund samt i den private sektor. Du kan arbejde som fx projektleder, underviser eller konsulent.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Idræt handler om at forstå den fysiske, psykiske, pædagogiske og samfundsrelaterede baggrund for at arbejde med sundhed, idræt, krop og bevægelse. Det betyder, at uddannelsen er langt bredere og mere teoretisk end det at dyrke idræt og blive dygtig inden for en sportsgren.

Du kommer til at arbejde med både de traditionelle idrætsgrene, motion og sundhedsaktiviteter, og du kommer til selv at udvikle nye aktiviteter rettet mod udvalgte målgrupper.

Praktik og teori

I begyndelsen af idrætsstudiet fylder den praktiske idræt mest, men efterhånden kobles der mere teori på. I de praktisk-teoretiske fag handler det om de forskellige discipliner og din udvikling fra at være udøver til også at kunne igangsætte og undervise. Det er fx inden for fagområder som boldspil, redskabsgymnastik, svømning, dans og friluftsliv.

Fagområder

De teoretiske fagområder er bl.a.:

  • Anatomi
  • Fysiologi
  • Træningsfysiologi
  • Sundhedsfremme
  • Idrætshistorie
  • Idrætspsykologi

Det centrale på idrætsuddannelsen er samspillet mellem teori og praksis. Du lærer at se og skabe en sammenhæng mellem de praktisk-pædagogiske fag og teorien.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Du får titlen bachelor (BSc) i idræt/idræt og fysisk aktivitet/idræt og sundhed/idrætsvidenskab.

Undervisning

Undervisningen tager udgangspunkt i konkrete opgaver og problemstillinger, som du skal løse alene eller i samarbejde med andre studerende og undervisere. Den veksler mellem forelæsninger og holdundervisning.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik B
  • Fysik B eller geovidenskab A eller biologi A og fysik C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.


Aalborg Universitet

  • Du skal bestå en optagelsesprøve både i kvote 1 og kvote 2.


Aarhus Universitet

  • Du skal bestå en optagelsesprøve både i kvote 1 og kvote 2.
  • Ansøgningsfristen er 15. marts for både kvote 1- og kvote 2-ansøgere. 
  • Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen skal være på mindst 6,0 i kvote 1


Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside


Syddansk Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 5,0
  • Fra 2025 kan du kun søge i kvote 1, hvis du har et karaktergennemsnit fra din gymnasiale eksamen på mindst 7,0
  • Hvis du søger i kvote, 2 skal du deltage i en optagelsesprøve 

Læs mere om optagelsesprøven på uddannelsesstedets hjemmeside (sdu.dk)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Bacheloruddannelsen foregår i:

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO 
Syddansk Universitet  
Odense M (Sommerstart)AO 
Københavns Universitet  
København Ø (Sommerstart)7.86.4
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)7.76.8

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse, hvor idræt er det centrale fagområde, kan du søge optagelse på følgende kandidatuddannelser:

Bemærk: Der findes ikke en samlet liste over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du vil have fremtidige jobmuligheder inden for undervisnings- og sundhedssektoren, ligesom du vil have mulighed for at få job inden for idrætsverdenen, arbejdsmiljø, genoptræning og rehabilitering af syge mennesker.

Du vil eksempelvis også opnå kompetencer til at arbejde som personlig træner eller instruktør inden for fitnessverdenen.

Pædagogikum

Idræt er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du efterfølgende søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Ingen relevante arrangementer til denne uddannelse

Interviewer med mikrofon
Interviewer med mikrofon

Som idrætsstuderende på Københavns Universitet skal man ikke være doven. Det ved 23-årige Søren...

Se mulige videregående uddannelser efter en ungdomsuddannelse.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.