To studerende på samfundsfag laver opgave sammen
Kandidatuddannelse

Samfundsfag

Fokus er på politiske, sociale og økonomiske forhold. Du lærer at analysere samfundets organisering og udvikling og får en bred samfundsvidenskabelig baggrund.

Fakta

Navn:
Samfundsfag
Varighed:
2-3 år afhængigt af valg af sidefag
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På kandidatuddannelsen lærer du at arbejde selvstændigt med fagets teorier og metoder og at gennemføre videnskabelige undersøgelser og analyser inden for et afgrænset samfundsfagligt emne.

Som færdiguddannet vil du have jobmuligheder inden for undervisning på det gymnasiale område eller indenfor det administrative område i stat og kommune.

Du vil også kunne varetage informations- og konsulentjob i private eller offentlige organisationer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen i samfundsfag lærer du om de begreber og teorier, der gør det muligt at forstå og komme bag de begivenheder, beslutninger og konflikter, der har betydning for udviklingen i det danske og det internationale samfund.

Sociologi, politologi, metoder og processer

Der vil både være valgfri og obligatoriske emner. Du vil bl.a. komme til at beskæftige dig med emner inden for fagområderne sociologi, politologi og samfundsvidenskabelig metode.

Du får også viden om den politiske proces, de politiske aktører samt forskellige institutioners samfundsmæssige rolle.

Uddannelsen består af en samfundsfaglig del, som er det centrale fag, og et tilvalgsfag. Kravene til tilvalgsfaget varierer afhængigt af, hvilket universitet du læser på.

Uddannelsen kræver et gymnasierettet sidefag.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag., cand.scient.soc. eller cand.soc.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejde og eventuelt problemorienteret projektarbejde.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer et semester.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i samfundsfag foregår i:

KU, SDU, AAU og AU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Samfundsfag

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig bl.a. jobmuligheder inden for undervisning og forskning. Du har også mulighed for at få administrative job i staten og kommunerne samt informations- og konsulentjob i private og offentlige organisationer.

Pædagogikum

Samfundsfag er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du efterfølgende søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information

Inspiration

Et ophold i udlandet kan styrke dine faglige og personlige kompetencer.

Se job ud fra interesser, og få inspiration til dit valg af job og uddannelse.

Vejledning til valg af studie
Vejledning til valg af studie

Hvad du bør være opmærksom på, inden du vælger.

Zoom ind og sammenlign uddannelser.