studerende arbejder
Kandidatuddannelse

Matematik-økonomi

På kandidatuddannelsen videreudvikler du dine kompetencer i at bruge matematik, datalogi og statistik til at analysere økonomiske problemstillinger.

Fakta

Navn:
Matematik-økonomi
Andre betegnelser:
Mathematics-Economics
Varighed:
2 år
Sprog:
Dansk eller engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Du har mulighed for selv at sammensætte din uddannelse gennem valgfrie fag og specialisere dig inden for de områder af faget, du finder mest interessante.

Kandidatuddannelsen giver dig jobmuligheder inden for analyse af økonomiske problemer og planlægning.

Det kan fx være i banker, forsikringsselskaber og finansieringsvirksomheder eller i den offentlige administration samt i større private virksomheder. 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen arbejder du videre med matematik, statistik og økonomiske teorier.

Du udvikler dine analytiske og logiske evner og får et dybtgående kendskab til matematiske og statistiske metoder. Samtidig studerer du økonomiske teorier og begreber og lærer at arbejde med økonomiske modeller.

Opbygning

Du kan i høj grad selv sammensætte din uddannelse og rette den mod de områder af faget, du ønsker at arbejde med.

Det kan fx være:

  • Operationsanalyse/management science
  • Finansiering
  • Økonometri
  • Markedsanalyse
  • Teoretisk økonomi

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.scient.oecon. 

Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Mathematics-Economics.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde. 

Sprog

Du kan tage uddannelsen på engelsk. Se hvor i afsnittet Uddannelsessteder.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i matematik-økonomi foregår i:

Uddannelsen på engelsk

KU, SDU, AAU og AU udbyder også en bacheloruddannelse i matematik-økonomi.

Læs mere i UG-artiklen:

Matematik-økonomi

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for det økonomiske fagområde. Du vil oftest komme til at arbejde med analyse af økonomiske problemer og planlægning.

Du kan få job i fx banker, finansieringsvirksomheder, offentlig administration og planlægning, konsulentfirmaer eller planlægningsafdelinger i større virksomheder.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information