kandidatuddannelse i Lingvistik
Kandidatuddannelse

Lingvistik

På kandidatuddannelsen beskæftiger du dig videnskabeligt med alle aspekter af sprog - både det talte og skriftlige sprog samt metoder til at analysere sprog og sprogbrug.

Fakta

Navn:
Lingvistik
Andre betegnelser:
Linguistics
Varighed:
2 år
Sprog:
Dansk eller engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

Lingvistik er studiet af sprog generelt. Du uddyber din viden om sprog og lingvistisk teori, og du lærer at arbejde metodisk med sprog, tekst og tale. Du får desuden mulighed for at gennemføre egne sproglige undersøgelser, hvor du fx arbejder med eksperimentelt design og analyse af sprogdata.

Som færdiguddannet kandidat vil du kunne finde job inden for undervisning og forskning, Du vil også kunne finde arbejde som informations- og projektmedarbejder inden for fx it-design, sprog og kommunikation.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Kandidatuddannelsen i lingvistik udbygger din viden om lingvistiske problemstillinger, teorier og metoder fra bacheloruddannelsen. Du får indsigt i lingvistisk analyse, herunder fonetisk og sproghistorisk analyse, og i teorierne bag sprogs opbygning og historiske udvikling. Du lærer også at analysere kendte og ukendte sprog og arbejde med sprogforandring som dynamiske systemer.

Lingvistik er det mest abstrakte af sprogfagene, fordi du ikke lærer at tale et enkelt sprog, men studerer de træk og strukturer, som er fælles for alle sprog.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag. Uddannelsens engelske titel er Master of Arts (MA) in Linguistics.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, projektarbejde og forelæsninger og indeholder en høj grad af selvstændige studier. Der er mulighed for at komme i praktik i en ekstern organisation.

Sprog

Du kan læse uddannelsen på engelsk. Se hvor i afsnittet Uddannelsessteder.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i lingvistik foregår i:

Uddannelsen på engelsk

KU og AU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Lingvistik

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Kandidater i lingvistik finder traditionelt job inden for undervisning og forskning på universiteterne. Men der er også mulighed for at arbejde inden for bl.a. it-design eller som informations- og projektmedarbejder.

Nogle lingvister får job på sprogcentre som tosprogskonsulenter. Andre underviser på professionshøjskolerne i sprogtilegnelse og dansk som andet sprog.

Der er desuden jobmuligheder inden for HR i store og små virksomheder samt job inden for it-branchen med fx databehandling og -fremstilling eller i udviklingen af software til talegenkendelse.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information