Udsigt over Paris med Eiffeltårnet i baggrunden
Kandidatuddannelse

Fransk sprog, litteratur og kultur

Fransk sprog, litteratur og kultur på kandidatniveau giver mulighed for uddybende viden om det franske sprogs opbygning og brug.

Fakta

Navn:
Fransk sprog, litteratur og kultur
Andre betegnelser:
Fransk
Varighed:
2 år
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

I undervisningen indgår også emner om fransk litteratur og kulturhistorie samt om franske samfundsforhold. Du har mulighed for at vælge profil alt efter, hvad du ønsker at arbejde med senere.

Du kan efter endt uddannelse gøre karriere inden for bl.a. undervisning, oversættelse og tolkning. Du kan også varetage andre formidlende og pædagogiske opgaver i både offentlige og private virksomheder, fx i konsulentvirksomheder eller i internationale organisationer.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen beskæftiger du dig med fransk på et højt sprogligt og videnskabeligt niveau. Det gælder såvel fransk sprog, hvor du lærer at udtrykke dig på et flydende og korrekt fransk, som Frankrigs og andre fransktalende landes litteratur, kultur og samfundsforhold.

Uddannelsens profiler

Du har i løbet af uddannelsen mulighed for at vælge mellem forskellige profiler, alt efter hvilken jobretning du satser på:

  • Underviser/gymnasielærer
  • Oversættelse og formidling 
  • Europas kulturelle identiteter 
  • Journalistisk formidling 
  • Undervisning i teori og praksis 
  • Humanistisk innovation 

Du lærer også at analysere, strukturere og formidle omfattende og komplicerede emner, bl.a. i forbindelse med specialeskrivningen.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.mag.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning, forelæsninger og mere selvstændigt projektarbejde, herunder gruppearbejde.

Udlandsophold

Der er mulighed for studieophold i udlandet, bl.a. med henblik på at træne den sproglige del.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedets hjemmeside:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i København og Aarhus.

Læs om 

KU og AU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Fransk sprog, litteratur og kultur

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Kandidatuddannelsen giver dig jobmuligheder inden for især undervisning, formidling, kommunikation eller administration i forbindelse med fransktalende lande og undervisning i fransk sprog.

Job inden for formidling

Du kan fx finde arbejde inden for kulturformidling som redaktør på et forlag, som redaktør eller skribent i pressen eller i forbindelse med webkommunikation, der kræver et godt kendskab til fransk sprog og franske kultur- og samfundsforhold.

Der er også mulighed for at finde job i internationale organisationer samt private og offentlige virksomheder, der har et nært samarbejde med de fransktalende lande.

Pædagogikum

Fransk er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du fransk med et andet gymnasiefag, kan du søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information