civilingeniør i software engineering
Kandidatuddannelse

Software Engineering

På kandidatuddannelsen lærer du at udvikle software til fx mobilapps, it-sikkerhed eller online-løsninger.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i Software Engineering
Mulighed for erhvervskandidat:
Ja
Varighed:
2 år (4 år ved erhvervskandidat)
Sprog:
Engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På uddannelsen er der stor vægt på softwareudvikling, men du får tillige undervisning i systemudvikling, avancerede softwareteknologier, Data Science, kunstig intelligens og samfunds- og virksomhedsrelevante problemstillinger.

Som færdiguddannet softwareingeniør vil du bl.a. kunne få job inden for udvikling, ledelse eller konsulentvirksomhed, hvor du fx kan arbejde som softwareudvikler, projektleder, systemkonsulent, data-scientist, softwarekvalitetsingeniør og it-strategiansvarlig.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

På kandidatuddannelsen til civilingeniør lærer du at udvikle state-of-art softwareprodukter og -tjenester med fokus på agile udviklingsprincipper. Samtidig bliver du i stand til at forbedre de produkter og tjenester, vi kender i dag.

Du lærer, hvordan teknologien bedst bruges til at udvikle effektive løsninger ud fra såvel et teknologisk synspunkt som et brugerperspektiv.

Områder

På uddannelsen arbejder du bl.a. med software til understøttelse af forskellige områder:

  • Metoder til udvikling af software
  • Simulering og digitalisering
  • Intelligent software, fx via kunstig intelligens og Internet of Things (IoT - alle de enheder på internettet, som indeholder CPU, software, elektronik, sensorer og internetforbindelse)
  • Data Science
  • Innovative softwareløsninger til aktuelle samfundsudfordringer

Erhvervskandidatuddannelse

Syddansk Universitet (SDU) udbyder også uddannelsen som en erhvervskandidatuddannelse. En erhvervskandidatuddannelse er tilrettelagt på deltid og varer 4 år. Uddannelsen retter sig mod personer, der er i beskæftigelse, og er ikke SU-berettiget.

Læs mere

Erhvervskandidatuddannelse på SDU (sdu.dk)

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polyt. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Engineering (Software Engineering).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, individuelt arbejde, gruppearbejde og projektarbejde herunder bl.a. projektsamarbejde med virksomheder.

Sprog

Al undervisning foregår på engelsk.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Adgangskrav på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Ved studiestart den 1. september: 1. marts 
  • Ved studiestart den 1. februar: 15. oktober

Det er ikke alle uddannelser, der har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Ansøgning og optagelse på Syddansk Universitet (sdu.dk)

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen foregår i:

Uddannelsen på engelsk

SDU udbyder også en bacheloruddannelse i faget.

Læs mere i UG-artiklen:

Software Engineering

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig mulighed for at få job i både private og offentlige organisationer, som beskæftiger sig med udvikling og anvendelse af software.

Du vil bl.a. kunne arbejde som it- og systemarkitekt, softwareudvikler, mobilapplikationsudvikler, systemudvikler, systemkonsulent, softwarekvalitetsingeniør, produktansvarlig, projektleder, it-strategiansvarlig, produktschef og inden for forskning og undervisning.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information