Chureito Pagoda i Japan
Bacheloruddannelse

Japanstudier

På uddannelsen undersøger du den japanske kultur, litteratur og historie, og du lærer både at læse, skrive og tale japansk.

Fakta

Navn:
Japanstudier
Andre betegnelser:
Asienstudier (japanstudier)
Varighed:
3-4 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Bacheloruddannelsen giver dig en bred indsigt i det japanske samfund, og du lærer om både litterære, politiske og sociale emner. Du kan fx studere den japanske familie som institution eller beskæftige dig med uddannelsessystemet i Japan.

Du kan efter bacheloruddannelsen fortsætte på en kandidatuddannelse. Du vil efterfølgende typisk kunne arbejde inden for bl.a. kommunikation og marketing i import- og eksportvirksomheder eller som tolk for danske firmaer med forbindelse til Japan.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Japans kultur er vidt forskellig fra den europæiske. Sproget og samfundet er meget fremmed for mange europæere. På japanstudier lærer du at tale, læse og forstå sproget samt at kende litteraturen og kulturen.

Sprogfag

Japan har sit helt eget skriftsprog med tegn, som du lærer at bruge, og du lærer om sprogets udvikling. Du får undervisning i klassisk og moderne japansk og arbejder med at oversætte tekster fra begge perioder.

En del af sprogundervisningen foregår på japansk, og du får trænet din mundtlige sprogfærdighed. Sprogfagene lægger op til, at du deltager aktivt og lærer at tale flydende.

Kulturfag

Kulturfagene handler bl.a. om Japans historie og kulturhistorie og om forskellige aspekter af det moderne Japan, fx familie, kønsroller, arbejdsliv og uddannelse. Det er helt tilbage fra de gamle dynastier og frem til det moderne japanske samfund. Der er især fokus på det moderne Japan, og du lærer at bruge relevante samfundsteorier og metoder til at analysere både nutidens samfund samt Japans historiske og moderne udvikling.

På 3. semester foregår undervisningen i Japan, hvor du intensivt øver og udvikler dine sproglige færdigheder.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel BA.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, lærerstyret undervisning, gruppearbejde og mere selvstændigt projektarbejde. 

Bemærk, at japansk er et svært sprog at lære at læse og tale. Det kræver derfor en stor arbejdsindsats.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En gymnasial eksamen (bemærk: krav om overbygning for hf og eux 1. del)

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:

Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav 

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Japansk A (se dog note nedenfor)
  • Enten historie B, idehistorie B eller samtidshistorie B

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:

Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Undtagelse for japansk A

Hvis du ikke har bestået japansk A, skal du følge propædeutisk undervisning (sprogundervisning) på uddannelsen. Det er derfor ikke en forudsætning, at du har haft sprogfaget, før du starter på japanstudier.

Læs mere i artiklen:

Propædeutisk undervisning

Lokale adgangskrav

Ud over de generelle og specifikke adgangskrav er der lokale adgangskrav. De gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Københavns Universitet

  • Hvis du søger i kvote 1, skal karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0.
  • Hvis du søger i kvote 2, skal du bl.a. deltage i en kvote 2-prøve. Se mere på uddannelsesstedets hjemmeside.

Aarhus Universitet

  • Karaktergennemsnittet fra din gymnasiale eksamen være mindst 6,0 i kvote 1.

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen i japanstudier foregår i København og Aarhus og kan variere fra universitet til universitet.

Læs om

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aarhus Universitet  
Aarhus C (Sommerstart)6.16.0
Københavns Universitet  
København S (Sommerstart)6.6AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i japanstudier kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det humanistiske område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelser:

Dine konkrete muligheder afhænger af bacheloruddannelsens sammensætning.

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddannelser.

Jobmuligheder

Du vil få jobmuligheder inden for forskellige brancher, fx:

  • Undervisningssektoren
  • Ministerier
  • Virksomheder inden for bl.a. kommunikation og handel.

Pædagogikum

Japansk er et gymnasie- og hf-fag. Kombinerer du faget med et andet gymnasiefag, kan du siden søge pædagogikum og få undervisningskompetence til gymnasiet.

Læs mere i UG-artiklen:

Pædagogikum ved de gymnasiale uddannelser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information