ingeniørbachelor i by-, energi- og miljøplanlægning
Bacheloruddannelse

By-, energi- og miljøplanlægning

På uddannelsen arbejder du med byudvikling, energi og miljø i en international, national og lokal sammenhæng.

Fakta

Navn:
Teknisk videnskab (civilingeniør) i by-, energi- og miljøplanlægning
Varighed:
3 år
Adgangskrav:
Gymnasial eksamen + specifikke adgangskrav
Økonomi:
SU

Uddannelsen retter sig mod dig, der ønsker at arbejde med planlægning af fremtiden bæredygtige samfund.

Uddannelsen kombinerer elementer fra ingeniørvidenskab og samfundsvidenskab, og du får indsigt i både teknologiske, politiske, miljømæssige, juridiske og økonomiske problemstillinger.

Med en bacheloruddannelse kan du læse videre på en kandidatuddannelse og blive civilingeniør. Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder i både private virksomheder fx ingeniørfimaer og i regioner og kommuner.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

By-, energi- og miljøplanlægning handler om at designe fremtidens byer, skabe klimavenlige energisystemer og mindske samfundets miljøbelastning. Du lærer om forskellige måder at påvirke samfundets udvikling på og at skabe planer for det landskab og miljø, der omgiver dig.

Planlægning

Uddannelsen giver dig en bred vifte af kompetencer inden for planlægning, men giver også mulighed for, at du specialiserer dig inden for ét felt via selvvalgte projekter.

Indretning af byer

Du vil komme til at arbejde med indretning af byer, som folk har lyst til at bo i, og du lærer om, hvordan man begrænser virksomheders påvirkninger af miljøet.

Tekniske løsninger

Uddannelsen handler ikke kun om at finde de tekniske løsninger på samfundets energi- og miljøproblemer, men også om, hvordan man kan gennemføre løsningerne ud fra viden om bl.a. politik, økonomi og lovgivning. Via samarbejde med bl.a. virksomheder og myndigheder får du kompetencer til at gennemføre løsninger i praksis.

Centrale emner og fag

Du får undervisning i emner som fx:

  • Planlægning og samfund
  • Planlægning og naturressourcer
  • Byernes udfordringer og planlægning
  • Bæredygtig infrastruktur
  • Miljøledelse i virksomheder

Der undervises desuden i en række hjælpefag som matematik, økonomi og statistik.

Titel

Uddannelsen giver den akademiske titel bachelor (BSc) i teknisk videnskab (by-, energi- og miljøplandlægning).

Undervisning

Undervisningen veksler mellem forelæsninger, workshops og problemorienteret projektarbejde i grupper. Halvdelen af hvert semester bruges på et semesterprojekt i samarbejde med projektgruppen og en vejleder.

Eksamen

Du afslutter bacheloruddannelsen med et bachelorprojekt.

Adgangskrav

For at søge optagelse på uddannelsen skal du bestå forskellige adgangskrav.

Alle de nævnte fag skal være bestået. Kravene gælder optagelse i både kvote 1 og kvote 2.

Generelle adgangskrav

En af følgende:

Læs mere om adgangsgivende eksamener og uddannelser:
Adgangskrav til de videregående uddannelser

Specifikke adgangskrav

  • Dansk A
  • Engelsk B
  • Matematik A
  • Enten fysik B og kemi C eller fysik B og bioteknologi A eller geovidenskab A og kemi C

Læs om supplering, hvis du mangler fag eller niveauer:
Gymnasiale suppleringskurser (GSK)

Optagelse

Du søger om optagelse på Optagelse.dk.

Ansøgere i kvote 1

  • Ansøgningsfrist: 5. juli inden kl. 12.00
  • Du bliver optaget på baggrund af din gymnasiale eksamen

Ansøgere i kvote 2

  • Ansøgningsfrist: 15. marts inden kl. 12.00
  • Du bliver individuelt vurderet i forhold til de kvote 2-kriterier, som det enkelte uddannelsessted har fastsat

Udenlandsk eller international eksamen

  • Hvis du ikke har en fuld gymnasial uddannelse eller søger med international/udenlandsk gymnasial eksamen, skal du søge senest 15. marts inden kl. 12.00

Læs mere

Uddannelsessteder

Uddannelsen foregår i Aalborg og København.

Læs om

Uddannelsen by-, energi- og miljøplanlægning (aau.dk)

 

Adgangskvotienter 2023

En adgangskvotient viser det laveste gennemsnit for den seneste optagelse i kvote 1. Den kan stige eller falde ved næste optagelse og må ikke forveksles med et adgangskrav.

 
 Kvote 1Standby
Aalborg Universitet  
Aalborg Øst (Sommerstart)AO
København SV (Sommerstart)AO

AO: Alle optaget

Samlet oversigt over dette års KOT-tal

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Med en bacheloruddannelse i by-, energi- og miljøplanlægning kan du læse videre på en kandidatuddannelse inden for det teknisk videnskabelige område. Du kan bl.a. komme ind på følgende kandidatuddannelse:

Urban, Energy and Environmental Planning

Bemærk: Der findes ikke en samlet oversigt over mulige kandidatuddanelser.

Jobmuligheder

Du vil som færdiguddannet have jobmuligheder i private konsulent- og rådgivningsvirksomheder, energi- og forsyningsvirksomheder, kommuner, regioner, ministerier og i internationale organisationer.

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for:

Ingeniørarbejde, naturvidenskabeligt arbejde

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 6 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

 

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information