Akademiuddannelsen i skatter og afgifter
Kursus

Moms- og afgiftsret (akademiuddannelsen i skatter og afgifter)

Du får kendskab til momslovgivningen og viden om, hvordan momssystemet virker.

Fakta

Navn:
Moms- og afgiftsret
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Fx lærer du at opgøre moms og udfylde momsangivelse for en almindelig virksomhed. 

Tilmeld dig på Voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver dig viden om momslovens regnskabs- og fakturakrav, og du får kendskab til forskellige opgørelsesmetoder og –principper på momsområdet. Du lærer fx også om godtgørelse af energiafgifter.

Modulet indeholder emnerne:

  • Moms, hvor du bl.a. beskæftiger dig med momssystemet, registreringsregler, momsgrundlag og –fritagelse, regnskabskrav, momsfritagelse og moms ved international handel
  • Lønsumsafgift, der omhandler afgiftspligtige virksomheder og metoder til opgørelse af lønsumsafgift
  • Punktafgifter, herunder lovgrundlag, afgiftsgrundlag og varemodtagere
  • Godtgørelse af energiafgifter, hvor du beskæftiger dig med hovedprincipperne for godtgørelse og med rumvarme og komfortkøling samt elafgiftsloven

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Modulet kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Moms- og afgiftsret er et valgfrit, skattefagligt modul på akademiuddannelsen i skatter og afgifter, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse.

Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder og har et omfang, der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Vis hold Skjul hold

Tilgængelige hold for dette kursus.
Dato Afholdelsesform Undervisningssted
*
26. august 2024
18. november 2024
Moms- og afgiftsret Dagundervisning 8260 Viby J
*
26. august 2024
18. november 2024
Moms- og afgiftsret Dagundervisning 8260 Viby J