Modulet giver dig viden om og indsigt i centrale kommunikationsteorier og metoder samt forskellige vejledningsmetoder.
Du vil lære at anvende din viden om professionelle samtaler til at arbejde målrettet og systematisk med borgeren.
Du beskæftiger dig med:
- Den professionelle samtale og dens organisatoriske rammer
- Kommunikationsteori, relationsteori og konfliktteori
- Metoder og teknikker i beskæftigelsesorienteret vejledning og jobsamtaler, herunder borgerens ledigheds- eller sygefraværsforløb, myndighedsrollen etc.
- Kommunikation med forskellige målgrupper af ledige
- Kommunikation og samarbejde imellem professionelle – skriftlig og mundtlig, etik i samarbejdet på tværs af fag og sektorer
Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften-, weekend- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.
Uddannelsen kan udbydes af:
- Københavns Professionshøjskole i København
- Professionshøjskolen Absalon i Næstved
- UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
- University College Syddanmark i Haderslev
- VIA University College i Aarhus
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet er valgfrit på akademiuddannelsen i beskæftigelse, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.