akademiuddannelsen i beskæftigelse
Kursus

Beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag (akademiuddannelsen i beskæftigelse)

På modulet lærer du om det juridiske grundlag for beskæftigelsesindsatsen.

Fakta

Navn:
Beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag (akademiuddannelsen i beskæftigelse)
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3-6 måneder på deltid
ECTS:
10
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Du får indsigt i sagshåndtering på beskæftigelsesområdet, og du introduceres for de værktøjer, der anvendes for at dokumentere det lovpligtige arbejde på beskæftigelsesområdet. 

Tilmeld dig på voksenuddannelse.dk.

Vis hold

Fold alle afsnit ud

Om undervisningen

Modulet giver dig indsigt i de centrale dele af beskæftigelsesindsatsens juridiske grundlag samt kendskab til centrale sagsbehandlingsregler. Du vil få forståelse for, på hvilket juridisk grundlag afgørelser træffes.

Derudover vil du få forståelse for, hvilke værktøjer der skal/kan benyttes i forbindelse med dokumentation. Du beskæftiger dig med:

  • Aktuel beskæftigelseslovgivning og lovgivning inden for forvaltningsret, sygedagpenge, sociallovgivning, retssikkerhed og anden relevant lovgivning
  • Centrale juridiske spørgsmål vedrørende den relevante lovgivning
  • Formelle sagsbehandlingsregler - herunder habilitet, vejledningspligt, notatpligt, partshøring, aktindsigt, klagevejledning, tavshedspligt og god sagsbehandlingsskik

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften-, weekend- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsen kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Modulet er obligatorisk på akademiuddannelsen i beskæftigelse, men kan evt. indgå som valgmodul i andre akademiuddannelser. Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante fag på din akademiuddannelse. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Modulet varer 3-6 måneder, og har et omfang der vægter 10 ECTS.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering.

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse