jordbrugsøkonom
Job

Jordbrugsøkonom

Som jordbrugsøkonom arbejder du som økonomisk rådgiver i den private og offentlige sektor eller som konsulent i jordbrugets hovedorganisationer.

Fakta

Arbejdssteder:
Internationale organisationer, Bistandsprojekter i udlandet, Penge- og finansieringsinstitutter, Dansk industri, Stat og kommune, Universiteter og forskningsinstitutioner
Stillingsbetegnelser:
Jordbrugsøkonom, Agarøkonom

Du skal have flair for at tænke tværfagligt og se sammenhængen mellem bæredygtig landbrugsudvikling og sund økonomi. Fødevareindustrien gør hyppigt brug af jordbrugsøkonomens ekspertviden inden for landbrug, økonomi og jura.

Mange jordbrugsøkonomer sendes også ud til udviklingsprojekter i internationalt regi, fx under EU, OECD og Verdensbanken. Du kan desuden vælge en karriere som underviser og forsker på højere læreranstalter.

Fold alle afsnit ud

Om jobbet

foto af jordbrugsøkonom
Jordbrugsøkonomen rådgiver en kunde om foder til større dyr.

Inden for dansk og international jordbrug og fødevareindustri er produktion, kvalitet, miljøforhold og lovgivning meget sammensat. Der er brug for ekspertviden, ikke mindst inden for økonomi, jura og administration. Jordbrugsøkonomen er specielt uddannet til at dække dette behov.

Som jordbrugsøkonom eller agarøkonom bliver du typisk sendt ud til bistandsprojekter, fx under DANIDA, eller bliver ansat i internationale organisationer som EU, OECD, Verdensbanken og FAO.

Du kan også rådgive i penge- og finansieringsinstitutter i forbindelse med fx finansiering inden for landbrug.

En stor del af dansk industri videreforarbejder de produkter, der kommer fra landbruget, fx mejeriprodukter og andre levnedsmidler, eller leverer produkter til landbruget, fx kemikalier, foderstoffer og frø. Inden for denne industri kan du arbejde med økonomistyring, eksport, markedsanalyse og afsætning.

Inden for stat og kommune arbejder en jordbrugsøkonom især med administration af miljøforhold, arealanvendelse, EU-ordninger, lovgivning og udarbejdelse af cirkulærer, bekendtgørelser og andre bestemmelser.

Desuden kan du arbejde som lærer på de skoler, der uddanner landmænd eller som forsker og underviser på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (KU) eller andre universiteter og forskningsinstitutioner.

Arbejdsplads

Jordbrugsøkonomer bliver ansat i landbrugets hovedorganisationer og i et vist omfang i internationale organisationer, ved bistandsprojekter i udlandet, se Organisationer og foreninger.

En del underviser og forsker ved skoler for landmænd, universiteter og private forskningsinstitutioner, se Videregående uddannelsesinstitutioner.

Der er også nogle, der er ansat i penge- og finansieringsinstitutter, dansk industri eller stat og kommune, eller de kan arbejde i virksomheder inden for Engroshandel med korn og foderstoffer.

Indkomst

Gennemsnitlig indtægt pr. måned for nyuddannede (2019), inklusive pension, tillæg, værdi af personalegoder mv.

 PrivatKommuneStat
Jordbrugsøkonom, Agrarøkonom34.834 kr.37.308 kr.36.589 kr.

Kilde: Danmarks Statistik

Se forklaring til lønoplysninger

Fremtidsmuligheder

Mere uddannelse

Dansk Landbrugsrådgivning tilbyder en række relevante efteruddannelseskurser.

Få mere at vide

Dansk Landbrugsrådgivning - DLBR
www.dlbr.dk

JA
www.ja.dk

Dansk Skovforening
www.skovforeningen.dk

Beskæftigelsesmuligheder

Rigtig gode
Gode
Mindre gode

Kilde: Styrelsen for arbejdsmarked og rekruttering.

Inspiration

Er du i tvivl om, hvad du vil være, så hent inspiration i jobartiklerne.

Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.
Klik og gå til siden, der præsenterer værktøjet Jobkompasset.

Få hjælp til at vælge job og se mulige uddannelsesveje.

To eVejledere i gang med vejledning.
To eVejledere i gang med vejledning.

Tag fat i vores eVejledere og få hjælp via telefon, mail eller chat.