Artikel

Uddannelsesparathedsvurdering i 8. klasse

I 8. klasse begynder forberedelserne til det valg af ungdomsuddannelse, der skal ske i 9. eller evt. i 10. klasse.

Dit barn får sine første standpunktskarakterer, og skolen vurderer, om dit barn er parat til ungdomsuddannelse.

Vejledning, introduktionskurser, studievalgsportfolio og uddannelsesparathedsvurdering. Det er alle aktiviteter i 8. klasse, som skal forberede dit barn til valget af ungdomsuddannelse.

Fold alle afsnit ud

Vejledning og forældremøde

I begyndelsen af skoleåret får eleverne kollektiv vejledning af skolens vejleder.

Som forælder kan du blive inviteret til et informationsmøde og f.eks. høre om introduktionskursus og studievalgsportfolio, begge vigtige arbejdsredskaber for dit barn i 8. klasse. Det er dog forskelligt, hvordan den enkelte skole tilrettelægger informationen.

Introduktionskursus

Dit barn skal i løbet af 8. klasse deltage i introduktionskurser på ungdomsuddannelserne. Det er forskelligt fra skole til skole, hvornår kurserne ligger, og hvordan det tilrettelægges. Læs mere i Introduktionskurser for dig, der går i 8. klasse.

Studievalgsportfolio

Fra og med 8. klasse skal dit barn arbejde med sin studievalgsportfolio. I studievalgsportfolioen skal han/hun løbende samle sine overvejelser om valget af ungdomsuddannelse.

Når dit barn i 9. eller evt.10. klasse skal tilmelde sig en ungdomsuddannelse, skal I som en del af arbejdet med studievalgsportfolioen udfylde et afrapporteringsskema. Skemaet skal I vedhæfte ansøgningen som pdf.

Læs om studievalgsportfolio.

Uddannelsesparathedsvurdering

En uddannelsesparathedsvurdering er skolens og vejlederens vurdering af dit barns forudsætninger for at starte på en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse.

Der er forskellige typer ungdomsuddannelse, og de kræver forskellige forudsætninger:

Den første vurdering i 8. klasse vil give dit barn en tidlig vurdering af, hvilke typer han/hun er parat til, og hvilke typer, han/hun skal arbejde med at blive parat til.

Hvad bliver vurderet?

Når skolen vurderer, om dit barn er uddannelsesparat, sker det på baggrund af dit barns standpunktskarakterer.

Derudover vurderer skolen og vejlederen også dit barns:

  • Personlige forudsætninger
  • Sociale forudsætninger
  • Praksisfaglige forudsætninger

Alle fire dele indgår i uddannelsesparathedsvurderingen.

Dit barns ønsker og planer

Efter vurderingen skal dit barn fortælle i skolen, om han/hun ønsker en 3-årig gymnasial uddannelse, en hf-eksamen eller en erhvervsuddannelse efter 9. eller evt.10. klasse.

Det er ikke meningen, at dit barn allerede nu skal vælge mellem konkrete gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelser. Det er kun typen af ungdomsuddannelse, I skal overveje.

Når du og dit barn skal tale om ønsker og planer for fremtiden, kan I tage udgangspunkt dit barns uddannelsesparathedsvurdering.

Hvis dit barn ønsker en uddannelse, som han/hun endnu er vurderet ikke-uddannelsesparat til, vil skolen og vejlederen planlægge den vejledning og støtte, som dit barn skal bruge for at blive parat.

Standpunktskarakterer

For at opfylde kriteriet for at være fagligt uddannelsesparat skal gennemsnittet af din barns standpunktskarakterer være:

  • 4,0 til hf-eksamen og erhvervsuddannelser/eux
  • 5,0 til 3-årige gymnasiale uddannelser (stx, hhx og htx)

Hvis dit barn går på en skole, der ikke giver standpunktskarakterer, afgør skolen, om den unges faglige niveau svarer til kravene for at være uddannelsesparat.

Personlige forudsætninger

Ud over karaktererne, skal dit barn også have de nødvendige personlige forudsætninger for at kunne vurderes uddannelsesparat. I vurderingen ser lærerne på, om den unge er:

  • Selvstændig: fx tager initiativ og kan spørge om hjælp, når han/hun har brug for det.
  • Motiveret: fx har lyst til at være aktiv i undervisningen og mod på at lære nye ting, i skolen eller uden for skolen.
  • Ansvarlig: fx laver sit hjemmearbejde, holder aftaler og tager ansvar i en fælles opgave.
  • Mødestabil: fx møder i skole hver dag og kommer til tiden.
  • Valgparat: fx tænker over, hvad han/hun vil og kan efter folkeskolen, og arbejder med at træffe et valg.

Sociale forudsætninger

Ud over karaktererne og de personlige forudsætninger, skal den unge også have de nødvendige sociale forudsætninger for at kunne vurderes uddannelsesparat. I vurderingen ser lærerne på, om den unge har:

  • Samarbejdsevne: fx kan lave en opgave sammen med andre.
  • Respekt: fx tager hensyn til andre, respekterer andres holdninger og forstår spillereglerne i skolen.
  • Tolerance: fx kan arbejde sammen med mennesker, der er forskellige fra den unge selv.

Praksisfaglige forudsætninger

Dit barns praksisfaglige forudsætninger indgår også i uddannelsesparathedsvurderingen. Her ser lærerne på, om den unge:

  • Har praktiske færdigheder og kreativitet
  • Kan omsætte teori til praksis og forstå sammenhængene mellem del og helhed
  • Har kendskab til, hvad der foregår på en arbejdsplads
  • Har værkstedsfærdigheder

Dit barns praksisfaglige forudsætninger kan ikke give anledning til at vurdere ham/hende ikke-uddannelsesparat. Men de kan i særlige tilfælde godt betyde, at han/hun kan blive vurderet uddannelsesparat.

Hvornår og hvordan foregår vurderingen?

Dit barn får to vurderinger i løbet af 8. klasse, begge i forbindelse med at han/hun får sine standpunktskarakterer.

Den første vurdering

Den første vurdering foregår i november-december måned. Dit barn får sine første standpunktskarakterer, og lærerne vurderer dit barns personlige, sociale og praksisfaglige forudsætninger.

Skriftlig besked om resultatet

Alle elever vil få skriftligt svar på resultatet af den første uddannelsesparathedsvurdering. Det vil fremgå af svaret, hvilke typer ungdomsuddannelse, dit barn er vurderet uddannelsesparat til, og hvilke typer han/hun evt. er vurderet endnu ikke-uddannelsesparat til. Der vil også stå en begrundelse for vurderingen og information om den videre proces.

Hvis dit barn ønsker en uddannelse, han/hun vurderes parat til

Nu skal dit barn holde det gode niveau både fagligt, personligt, socialt og evt. praksisfagligt, så han/hun også kan blive vurderet uddannelsesparat ved den næste uddannelsesparathedsvurdering i juni.

Hvis dit barn ønsker en uddannelse, han/hun vurderes ikke-parat til

Hvis dit barn ønsker en ungdomsuddannelse, som han/hun vurderes ikke-uddannelsesparat til, vil der blive lagt en plan for, hvordan dit barn kan blive parat. Skolen og vejlederen sætter gang i en særlig målrettet samlet skole- og vejledingsindsats. Som forælder vil du få besked.

Hvis dit barn går på en skole, hvor kommunen ikke står for vejledningen, er det skolens leder, som vurderer den unges uddannelsesparathed og bestemmer, hvilken indsats skolen skal sætte i gang.

Læs mere i Ikke-uddannelsesparat i 8. klasse.

Den næste vurdering

Den næste uddannelsesparathedsvurdering foregår i juni måned. Dit barn får sine afsluttende standpunktskarakterer, og skolen registrerer, om der er sket ændringer i dit barns personlige og sociale forudsætninger. Dit barn vil få besked om resultatet af vurderingen.

Skriftlig besked om resultatet

Hvis dit barn bliver vurderet ikke-uddannelsesparat til en eller flere typer af ungdomsuddannelser, vil barnet få skriftlig besked med begrundelse for vurderingen. Det gælder også, selvom dit barn allerede har fortalt på skolen, at han/hun ønsker en ungdomsuddannelse, som han/hun er vurderet uddannelsesparat til.

Hvis dit barn vurderes parat til sin ønskede uddannelse

Dit barn skal nu holde det gode niveau både fagligt, personligt, socialt og evt. praksisfagligt, så han/hun også kan blive vurderet uddannelsesparat i 9. klasse.

Læs mere i Uddannelsesparat i 8. klasse.

Hvis dit barn vurderes ikke-parat til sin ønskede uddannelse

Hvis resultatet af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse er, at dit barn vurderes endnu ikke parat til den ungdomsuddannelse, som han/hun ønsker efter skolen, fortsætter I samarbejdet med skolen og vejlederen om planen for, hvordan dit barn kan blive parat efter 9. eller evt. 10. klasse.

Læs mere i Ikke-uddannelsesparat i 8. klasse.

Har du brug for vejledning?

Kontakt vejlederen på dit barns skole.

Eller kontakt den kommunale ungeindsats.