En erhvervsuddannelse er bygget op af et grundforløb og et hovedforløb. Uddannelsen kan vare fra 2 år til 6½ år, afhængigt af hvilken uddannelse den unge tager, og hvilke forudsætninger den unge søger med.

For at blive optaget på en erhvervsuddannelses grundforløb skal den unge opfylde adgangskravene. Læs mere i Adgangskrav til erhvervsuddannelserne.

Grundforløb

Unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, starter uddannelsen med et 1-årigt grundforløb. Grundforløbet foregår på en erhvervsskole og er opdelt i en 1. del og en 2. del, der hver varer et halvt år.

De unge begynder i grundforløbet inden for et af fire hovedområder:

• Omsorg, sundhed og pædagogik
• Kontor, handel og forretningsservice
• Fødevarer, jordbrug og oplevelser
• Teknologi, byggeri og transport

Undervisningen på grundforløbet bliver tonet efter det pågældende hovedområde, men giver også generelle erhvervsfaglige kompetencer.

Først efter ½ år på grundforløbet skal den unge vælge en specifik erhvervsuddannelse. På dette tidspunkt vil den unge kunne vælge mellem alle erhvervsuddannelser, uanset hvilket hovedområde hun/han er startet i. Grundforløbets 1. del samt vejledningen på erhvervsskolen giver den unge et grundlag for at vælge erhvervsuddannelsen.

Læs mere om grundforløbets 1. del

I grundforløbets 2. del bliver undervisningen målrettet den valgte erhvervsuddannelse. 

Grundforløbet varer et år, hvis den unge kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller det er under to år siden, den unge gik ud af skolen.

Er det mere end to år siden, at den unge gik ud af skolen, varer grundforløbet et halvt år. Unge, der er gået ud af skolen, starter direkte i grundforløbets 2. del og skal vælge erhvervsuddannelse inden start.

Læs mere om grundforløbets 2. del

Hovedforløb

Erhvervsuddannelsen hovedforløb foregår i en eller flere oplæringsvirksomheder eller i et skoleoplæringscenter. For at komme under oplæring i en virksomhed kræver det en uddannelsesaftale med virksomheden. Der indgår også et antal skoleophold i oplæringsperioden. Antallet veksler fra uddannelse til uddannelse. Hovedforløbets længde er forskellig, afhængigt af uddannelse, trin og specialevalg.

Læs om de enkelte erhvervsuddannelser i de enkelte uddannelsesartikler.

Bemærk, at den enkelte uddannelse har et antal specifikke krav, som den unge skal opfylde ved overgangen fra grundforløb til hovedforløb. I grundforløbet har den unge haft mulighed for at tage de fag og certifikater, der kræves.

Flere måder at begynde på

Der er flere måder at begynde en erhvervsuddannelse på. Det kan være med start på skolen i et grundforløb, med start i en virksomhed, som man har lavet en uddannelsesaftale med eller i ny mesterlære.

Læs mere i Skolevejen og lærepladsvejen

Eux

Mange erhvervsuddannelser udbydes med eux, hvor man supplerer uddannelsen med fag på gymnasialt niveau. Uddannelsestiden kan derfor blive længere.

Den unge vælger, om hun/han vil tage eux, når der ansøges om erhvervsuddannelse. Det er også muligt at skifte til eux inden for de første 14 dage af grundforløbet.

Eux giver kompetencer til både job og videregående uddannelse.

Læs mere om eux

Videregående uddannelse efter erhvervsuddannelsen

Med en erhvervsuddannelse får man adgang til job, men man får også adgang til at søge ind på en videregående uddannelse. Forskellige erhvervsuddannelser giver adgang til forskellige videregående uddannelser. Der kan være krav om specifikke fag, man skal have taget for at kunne søge om optagelse. Værktøjet Adgangskortet giver overblik over alle mulighederne.

Se Adgangskortet

Læs mere

Du kan læse mere om erhvervsuddannelserne i temaet Erhvervsuddannelse og eux.

De gymnasiale uddannelser er boglige uddannelser, hvor undervisningen er teoretisk baseret. Der skal læses mange bøger, og eleverne skal lave lektier og skrive opgaver ud over undervisningen på skolen.

De gymnasiale uddannelser giver en bred viden, der forbereder eleverne til at læse videre på en videregående uddannelse.

Der findes fire gymnasiale uddannelser:

• Hf-eksamen (hf)
• Merkantil studentereksamen (hhx)
• Teknisk studentereksamen (htx)
• Almen studentereksamen (stx)

De gymnasiale uddannelser har mange fag til fælles, men hver gymnasial uddannelse har desuden sine egne fag, som giver den unge mulighed for at få specialviden inden for fx teknologi og økonomi.

Hhx, htx og stx indledes med et grundforløb på tre måneder. Herefter fortsætter den unge i en studieretning, der varer 2 3/4 år.

Hf er bygget op af obligatoriske fag og valgfag samt en fagretning, som man vælger i slutningen af 1. år. Hf er normalt 2-årig, men der findes også 3-årige kombinerede forløb som fx hf-søfart, visuel hf m.fl. Hf er er rettet i mod, at den unge læser videre på en erhvervsakademi- eller professionsbacheloruddannelse. Med en udvidet fagpakke på hf kan den unge også læse videre på universitetet.

Læs mere om de enkelte gymnasiale uddannelser i de enkelte uddannelsesartikler.

Når man skal vælge gymnasial uddannelse og studieretning, er det vigtigt at tænke over, hvad man vil bruge uddannelsen til videre frem, så man får de fag, der gælder som adgang til den uddannelse, man evt. vil søge optagelse på. Se i Adgangskortet, hvilke fag der er specifikke adgangskrav til hvilke uddannelser.

Se Adgangskortet

For at blive optaget på en gymnasial uddannelse, skal den unge opfylde adgangskravene til den ønskede gymnasiale uddannelse. Der er forskellige krav, alt efter om den unge afslutter med 9. eller 10. klasse, og om det er en hf eller en hhx, htx eller stx. 

Læs mere i Adgangskrav til de gymnasiale uddannelser eller under de enkelte uddannelser.

International Baccalaureate (IB)

Hvis den unge har afsluttet 10. eller 11. klasse i udlandet eller 1. g. i Danmark, er der mulighed for at tage en International Baccalaureate (IB). Det er en 2-årig international gymnasial uddannelse, der kan tages i over 100 lande, herunder i Danmark. Undervisningen foregår på engelsk. IB giver adgang til videregående uddannelser.

Læs mere i Internationale gymnasiale uddannelser.

Den forberedende grunduddannelse (FGU) henvender sig til unge, som endnu ikke er parate til at gå i gang med eller gennemføre en anden ungdomsuddannelse. Det kan være af faglige, personlige eller sociale årsager.

Læs mere om Den forberedende grunduddannelse (FGU)

Derudover findes der andre uddannelser, som kan søges med baggrund i 9. eller 10. klasse, fx inden for de maritime uddannelser, men hvor der så kan være krav om en vis alder, erhvervserfaring eller andet.

Se Andre uddannelser for unge