Kursus

Personer med demens, sygdomskendskab

Deltagerne kan erkende og analysere de muligheder og begrænsninger, som personer med demens har.

Fakta

Navn:
Personer med demens, sygdomskendskab
Type:
Arbejdsmarkedsuddannelse (AMU)
Varighed:
5 dage
Adgangskrav:
Normalt ingen, dog enkelte undtagelser
Økonomi:
Ingen deltagerbetaling for AMU-kurser inden for det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet. Andre AMU-kurser koster 208 kr. pr. dag. Mulighed for VEU-godtgørelse
FKB-nr.:
2885
Fagkode:
42673-

Målgruppe

Medarbejdere, der arbejder i job eller søger job svarende til social- og sundhedshjælpere henholdsvis social- og sundhedsassistenter m.fl. Deltagerne skal i deres ansættelse arbejde med personer med demens.

Mål

Med udgangspunkt i tidligere erhvervet viden og egen praksiserfaring kan deltageren erkende og analysere de muligheder og begrænsninger, som personer med demens har. Deltageren kan reagere hensigtsmæssigt over for de behov og ønsker, som personerne udtrykker. Under hensyntagen til den nyeste viden kan deltageren genkende symptomer på hjerneskade og observere målrettet i forhold til personernes adfærdsmønster. Ligeledes kan deltageren indgå i et tværfagligt samarbejde med henblik på at sikre diagnosticering, behandling og retssikkerhed for personer med demens. Desuden kan deltageren udtrykke egne værdier, ønsker og behov for derved at bevare engagement og glæde ved arbejdet.

Varighed

5 dage

Prøve

Der er en skriftlig prøve til uddannelsen

Økonomi

På det pædagogiske område og social- og sundhedsområdet er der ingen deltagerbetaling. Andre AMU-kurser koster som regel et mindre beløb.

Deltagerbetalingen afhænger i øvrigt af din uddannelsesbaggrund. I nogle tilfælde kan den bortfalde.

Du kan søge VEU-godtgørelse til at dække tab af arbejdsindtægt, hvis du opfylder betingelserne.

Se Økonomi under AMU.

Kvalifikationsniveau

Kurserne er placeret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveau for voksenuddannelser