Undersøgelsen viser blandt andet, at en gennemført egu giver en elev 11 procent større sandsynlighed for komme i beskæftigelse eller starte på en uddannelse, sammenlignet med en elev, der har afbrudt egu. At forskellen mellem at gennemføre og afbryde en egu ikke er større, skyldes, at en afbrudt egu ofte er en positiv historie:  Egu fungerer nemlig som første trin for mange uafklarede unge, hvorfor en stor del af de afbrudte forløb er positivt frafald, fordi eleverne for eksempel starter på en erhvervsuddannelse.

Undersøgelsen peger på, at den største barriere for udbredelsen af egu er økonomien. Blandt andet kan de høje lønsatser for egu-elever, sammenlignet med elever på erhvervsuddannelser, være en stor udfordring, når der skal findes praktikpladser til egu-elever. Bortfaldet af løntilskud til arbejdsgiverne i 2014 har betydet, at kommunerne ikke længere kan kompensere virksomhederne for at tage en egu-elev i samme grad som tidligere. Endelig kan den budgetterede ramme til egu i kommunerne begænse antallet af egu-elever. 

Læs Analyse: Erhvervsgrunduddannelsen (egu), marts 2016 på KL's hjemmeside.