Socialpædagog i samtale med pige
Akademiuddannelse

Akademiuddannelsen i socialpædagogik

Uddannelsen kvalificerer dig til at forstå, analysere og arbejde med socialpædagogiske problemstillinger i forhold til en bestemt borgergruppe.

Fakta

Navn:
Akademiuddannelsen i socialpædagogik
Type:
Akademiuddannelse
Varighed:
3 år på deltid
ECTS:
60
Adgangskrav:
Relevant EUD/GVU eller gymnasial uddannelse + 2 års erhvervserfaring
Økonomi:
Der er deltagerbetaling. Evt. mulighed for tilskud og støtte

Undervisningen kobler teoretiske problemstillinger fra det socialpædagogiske felt sammen med erfaringerne fra dit arbejdsliv. Du arbejder bl.a. med dilemmaer i den socialpædagogiske praksis, borgerens retsstilling og samfundets myndighedsudøvelse.

Uddannelsen henvender sig til medarbejdere, som arbejder med udsatte børn og voksne, fx inden for socialpsykiatrien, i dagtilbud for børn med handicapintegration eller borgere med fysisk og/eller psykisk funktionsnedsættelse.

 

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Om uddannelsen

Uddannelsen kvalificerer dig til at analysere, planlægge og gennemføre socialpædagogisk arbejde. Du lærer at arbejde udviklingsorienteret, selvstændigt og at tage ansvar for det faglige og tværprofessionelle samarbejde.

Du beskæftiger dig blandt andet med:

  • Centrale teorier og metoder inden for socialpædagogik
  • Samspillet mellem den socialpædagogiske praksis og de kulturelle, politiske, samfundsmæssige og organisatoriske forhold
  • Samspillet mellem den socialpædagogiske praksis og dine egne værdier og menneskesyn
  • Brugerens særlige vilkår og handlemønstre i den socialpædagogiske praksis.

Akademiuddannelsen i socialpædagogik er en videregående voksenuddannelse inden for Velfærd, undervisning og sundhed.

Opbygning

Uddannelsen består af:

  • tre obligatoriske moduler
  • to valgfrie
  • et afgangsprojekt

Uddannelsesretninger

Uddannelsen tilbyder uddannelsesretningen:

Småbørn i alderen 0-3 år (20 ECTS)
På uddannelsesretningen lærer du at identificere og vurdere socialpædagogiske problemstillinger relateret til børn i alderen 0-3 år og deres familier.
Du lærer også at at planlægge og iværksætte socialpædagogiske tiltag, når det er nødvendigt. Både alene og i samarbejde med relevantesamarbejdspartnere.

Undervisningen

Undervisningen kan være tilrettelagt som dag-, aften- eller fjernundervisning. Se information på de aktuelle hold.

Uddannelsessteder

Uddannelsen kan udbydes af:

Eksamen

Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.

Værd at vide

Du kan tage en hel akademiuddannelse eller vælge enkelte fag.

Du kan selv sammensætte en fleksibel akademiuddannelse ved at kombinere moduler fra forskellige akademiuddannelser. Tal med studievejlederen på uddannelsesstedet om mulighederne for at sammensætte en uddannelse, der passer til dine behov.

Fagoversigt

Obligatoriske moduler

  • Lovgivning og organisation (10 ECTS)
  • Socialpædagogisk praksis (10 ECTS)
  • Socialpædagogiske metoder (10 ECTS)

Valgfri moduler

  • Inklusion og eksklusion (10 ECTS)
  • Socialpædagogisk udviklingsarbejde (10 ECTS)
  • Socialpsykiatri (10 ECTS)

Du følger valgfri moduler svarende til 20 ECTS. Du kan også vælge moduler udenfor uddannelsens faglige område, dog højest 15 ECTS-point.

Retningspecifikke moduler

Uddannelsesretningen 'Småbørn i alderen 0-3 år' (20 ECTS)

  • Bio-psyko-social tilgang, med blik for barnets almene og særlige behov (10 ECTS)
  • Læring og udvikling som element i socialpædagogisk arbejde med 0-3-årige (10 ECTS)

Ny uddannelsesretning pr. 1. januar 2021.

Afgangsprojekt

Du afslutter akademiuddannelsen med et afgangsprojekt, der vægter 10 ECTS.

Tal med uddannelsesstedet om valg af relevante valgfag. Se oversigt over fag på akademiuddannelserne.

Varighed

Akademiuddannelsen hører under åben uddannelse og er tilrettelagt som en deltidsuddannelse, der varer op til 3 år.

Forløbet svarer til 1 års fuldtidsstudium og vægter 60 ECTS.

Du skal afslutte uddannelsen, senest 6 år efter den er påbegyndt.

Optagelse og adgang

Din uddannelsesbaggrund skal være én af følgende:

  • En relevant erhvervsuddannelse
  • En relevant grunduddannelse for voksne (GVU)
  • En gymnasial uddannelse
  • En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som ovenstående

Desuden skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring. Din oplæring på erhvervsuddannelsen tæller med som erhvervserfaring.

Realkompetencevurdering

Hvis du ikke opfylder adgangskravene, kan du eventuelt blive optaget på baggrund af en realkompetencevurdering.

Læs om realkompetencevurdering

Økonomi

Der er deltagerbetaling. Prisen på det enkelte modul afhænger bl.a. af omfang og måden, undervisningen foregår på. Fx om modulet tilbydes som dag-, aften- eller fjernundervisning.

Du eller din arbejdsplads har flere muligheder for at søge tilskud og støtte. Fx til deltagerbetaling, lønkompensation, bøger eller transport.

Mulighederne afhænger af din uddannelsesbaggrund og situation.

Læs om dine muligheder i artiklen:

Økonomi under akademiuddannelse

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 5 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen. Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående voksenuddannelser.

Fremtidsmuligheder

Har du lyst til at læse videre, giver uddannelsen - sammen med din erhvervserfaring - adgang til relevante diplomuddannelser.

Læs mere om erhvervsområdet og typer af job inden for pædagogisk arbejde og socialrådgivning mv..

Som færdiguddannet kan du blive fx blive ansat i botilbud, væresteder eller andre socialpædagogiske foranstaltninger til voksne, eller du kan blive ansat i en kommune med særligt ansvar for voksenområdet. 

Få mere at vide

Se generelt om studiestruktur på akademiuddannelserne.