Bemærk: Uddannelsen har fået ny bekendtgørelse med virkning for studerende, der påbegynder en akademiuddannelse efter den 1. juli 2012. Denne beskrivelse omhandler uddannelsen efter den gamle bekendtgørelse. Artiklen opdateres, når der foreligger en ny studieordning.
Modulet giver dig en helhedsforståelse af nogle af de væsentligste emner inden for kompetenceudviklende HR-arbejde.
Du beskæftiger dig med:
- Kompetencebegrebet
- Afdækning af kompetencebehov
- Kompetenceudviklingsaktiviteter
- Effektsikring og -måling
- Styring og ledelse af kompetenceudviklingsinitiativer
- Projektarbejde
Du får kendskab til den projektstyring og -ledelse, der skal til for at planlægge og gennemføre kompetenceudviklingsprojekter. Ikke mindst lærer du at sikre og måle effekten af de projekter, du sætter i gang.
Du tilegner dig metoder til systematisk afdækning af kompetencebehov, og du får forudsætninger for at anvende metoderne i praksis.
Modulet giver dig indsigt konkrete metoder til læring på jobbet. Du får kendskab til voksenpædagogiske begreber, og du bliver fx rustet til at stille pædagogiske, didaktiske og metodiske krav til undervisningsleverandører.
Du udarbejder et skriftligt projekt med udgangspunkt i en praktisk problemstilling inden for emnet.
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Modulet kan udbydes af Københavns Erhvervsakademi, Erhvervsakademiet Lillebælt, Erhvervsakademi Aarhus og IBC International Business College i Kolding.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.