Faget kvalificerer dig bl.a. til - med henblik på salg af finansielle produkter - at anvende statistiske metoder ved indsamling og analyse af data.
Du tilegner dig metoder til at vurdere usikkerhed, designe modeller og gennemføre repræsentative undersøgelser af både finansielle markeder og afsætningsmarkeder for finansielle produkter.
Faget omfatter emnerne:
- Dataanalyse, hvor du bl.a. beskæftiger dig med deskriptiv statistik, sandsynlighedsteori, stokastiske variable, stikprøveudvælgelse, estimation, hypotesetest, regressions- og korrelationsanalyse
- Markedsanalyse/metodelære, hvor du lærer at vælge, anvende og vurdere både kvantitative og kvalitative metoder som interview og fokusgrupper. Du kan også vælge undersøgelsesdesign og metoder til dataindsamling
- Praktisk anvendelse af dataanalyse på finansielle markeder og markedsdata, hvor du lærer om statistisk beskrivelse af data, beskrivelse af finansiel risiko og porteføljeteori
- Afsætning, hvor du beskæftiger dig med segmentering og positionering
Undervisningsformen kan variere. Se holdinformationen.
Uddannelsen kan udbydes af erhvervsakademier flere steder.
Eksamen
Der afholdes prøve efter hvert modul. Hele uddannelsen afsluttes med en eksamen.
Værd at vide
Modulet kan indgå som del af en merkonom- eller teknonomuddannelse.
Data, marked og afsætning erstatter modulet rådgivning og kommunikation.