Fysik og nanoteknologi

På fysik og nanoteknologi lærer du, hvordan man konstruerer materialer af tingenes mindste bestanddele, nemlig atomer og molekyler. Du kan fx arbejde med udviklingen af optisk kommunikation, biosensorer og fremtidens energiforskning.

På uddannelsen studerer du fysik på atomart niveau, dvs. på nanometerskalaen. Nanometerskalaen går fra 0,1 til 100 nanometer, hvor en nanometer er en milliarddel af en meter og kun ca. tre gange større end et atom.

Uddannelsen er både teoretisk og eksperimentel, og matematik og fysik er vigtige og omfattende fag.

Bacheloruddannelsen er bygget op af fire fagblokke:

• Naturvidenskabelige grundfag, som bl.a. matematik, kemi, termodynamik (varmelære) og statistisk fysik, sandsynlighedsregning, elektromagnetisme og mekanik, som handler om legemers bevægelse.
• Teknologiske linjefag som fx fysik og nanoteknologi, biofysik og kvantemekanik, hvor du lærer at beskrive lys og atomer.
• Projekter og almene fag, hvor du bl.a. får en introduktion til de it-værktøjer, du skal bruge på uddannelsen. Du har også et kursus i videnskabsteori, hvor du lærer at bruge bl.a. modeller og teori inden for ingeniørfaget.
• Valgfrie fag, hvor du selv vælger kurser ud fra dine interesser og planer for dit videre studieforløb.

På kandidatuddannelsen kan du vælge en studielinje inden for fysik på atomart niveau, nanosystems engineering, optik og fotonik, biofysik og komplekse systemer eller funktionelle nanostrukturer.

Undervisningen veksler mellem kurser, projektarbejde, forelæsninger og øvelser.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc. Som bachelor får du adgang til flere tekniske kandidatuddannelser, bl.a. kandidatuddannelsen i fysik og nanoteknologi.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.polyt. eller cand.scient.techn.

Uddannelsen foregår i Lyngby.

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

På DTU kan du læse fysik og nanoteknologi på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 2-årig kandidatuddannelse
• 2-årig kandidatuddannelse, der indeholder et elitemodul i katalyse og vedvarende energiløsninger

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Danmarks Tekniske Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i fysik og nanoteknologi skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx), adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B og matematik A samt enten fysik A og kemi B eller fysik B og bioteknologi A. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

Bemærk: Ved optagelse i september er der adgangsbegrænsning, og du skal derfor opfylde de specifikke adgangskrav senest den 5. juli. Dog kan du blive betinget optaget, hvis du kun mangler et fag på et bestemt niveau. Det adgangskrav, som du ikke opfylder, skal du have på plads inden studiestart.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i fysik og nanoteknologi fra DTU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Der er særlige adgangskrav til eliteforløbet.

Optagelse

Optagelse på bacheloruddannelsen sker gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk. Du kan enten søge på din adgangsgivende eksamen i kvote 1 eller på dine samlede kvalifikationer i kvote 2. Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.dtu.dk.

Læs mere om optagelse generelt eller om optagelse, hvis du har en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker i forlængelse af en bacheloruddannelse ved ansøgning på DTU henholdsvis 15. marts og 15. november.

Studiet sigter mod job inden for forskning og udvikling i fx medicinalbranchen, hospitalssektoren, bioteknologiske virksomheder, offentlige institutioner eller på universiteter.

Læs mere om mulige arbejdsområder og typer af job inden for arbejde med fysik, arbejde med energi, kemi og miljø og arbejde med teknik og naturvidenskab i øvrigt.

Fortsætter du på en kandidatuddannelse, kan du også komme til at arbejde med forskning, fx ved senere at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

I 2007 var 93 procent af de nyuddannede civilingeniører i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Se forklaring på tallene.

Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.

Se mere om fremtidsudsigter inden for tekniske og teknologiske uddannelser.

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedets hjemmeside.

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Nr. 338 af 6. maj 2004.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Nr. 181 af 23. februar 2010.