Uddannelsen foregår i Lyngby.
Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
På DTU kan du læse digitale medieteknologier som en 2-årig kandidatuddannelse.
Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Danmarks Tekniske Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.
Adgangskrav
For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse.
For at blive optaget på cand.polyt.-uddannelsen skal du have enten:
- en bacheloruddannelse i it og kommunikationsteknologi, softwareteknologi eller elektroteknologi
- eller en diplomingeniøruddannelse i elektro, it eller teknologi og økonomi suppleret med relevante kurser.
For at blive optaget på cand.scient.techn.-uddannelsen skal du have en en relevant bacheloruddannelse. Du bliver bedømt efter en konkret vurdering.
For alle gælder, at grundlæggende kendskab til programmering er en vigtig forudsætning, lige som kendskab til interaktionsdesign vil være en fordel. Der er desuden visse specifikke krav til de enkelte studielinjer.
Kontakt universitetet og forhør dig om dine muligheder for optagelse.
Optagelse på kandidatuddannelsen sker direkte på uddannelsesstedet i forlængelse af en bachelor- eller diplomingeniøruddannelse. Se ansøgningsfristen på www.dtu.dk.