Molekylærbiologi

I molekylærbiologi beskæftiger man sig med biologiske fænomener på molekyleniveau. Det vil sige, at man eksempelvis studerer, hvordan et DNA-molekyle opbevarer informationer om en organisme.

Du vil blive i stand til at besvare spørgsmål som fx, hvorfor bliver vi ældre, og hvordan sker det? Eller hvordan kræft opstår, og hvordan sygdommen forebygges og behandles.

Molekylærbiologi er et meget bredt fag, der spænder over mange områder. Du vil fx blive undervist i:

• Gensplejsning, der er en overføring af gener fra en organisme til en anden, hvorved en organisme kan få nye egenskaber.
• Mikrobiologi, der er studiet af mikroorganismers opbygning og udvikling. En mikroorganisme er en levende organisme, der kun kan ses i et mikroskop.
• Genetik, studiet af levende organismers oprindelse, udvikling og nedarvede egenskaber ved undersøgelse af gener.
• Biokemi, der handler om levende organismers kemiske sammensætning og de kemiske processer, der foregår i dem.
• Immunologi, der er studiet af medicinsk immunitet, hvor man bl.a. beskæftiger sig med vaccination.

På hele uddannelsen er der valgfrie kurser, hvor du har mulighed for at specialisere dig inden for et område, der interesserer dig.

En stor del af undervisningen foregår i laboratoriet, hvor du laver laboratorieøvelser og projekter. Der vil også være forelæsninger og almindelig holdundervisning.

Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet, og får den akademiske titel BSc. Uddannelsen giver adgang til flere naturvidenskabelige kandidatuddannelser, bl.a. kandidatuddannelsen i molekylærbiologi.

Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ - 1 år. Kandidatuddannelsen giver titlen cand.scient. På Roskilde Universitet afhænger titlen af dit individuelle studieforløb.

Uddannelsen foregår i Roskilde, Odense og Århus.

Antal færdiguddannede

I 2008 fuldførte 8 kandidatuddannelsen. Tallet for bacheloruddannelsen er ikke opgjort.

Fuldførelsesprocenterne for dem, der begyndte på bachelor- og kanditatuddannelsen i 2008, er ikke opgjort.

Se forklaring på tallene.

Du har mulighed for at få SU under uddannelsen.

På RUC kan du læse molekylærbiologi som et kombinationsfag. Det betyder, at du efter de 2-årige basisstudier skal kombinere molekylærbiologi med et andet fag. Du kan læse molekylærbiologi på to niveauer:

• Bachelorniveau, hvor du læser molekylærbiologi som en del af dit basisstudium og herefter læser kombinationsfaget molekylærbiologi i ½ år og et andet kombinationsfag i ½ år.
• Kandidatniveau, hvor du efter bacheloruddannelsen læser molekylærbiologi i 1 år og kombinerer med et andet fag i 1 år.

Du kan kombinere molekylærbiologi med alle andre fag end biologi.

Mere om studiestrukturen i artiklen om Roskilde Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.

Adgangskrav

For at blive bachelor i molekylærbiologi og et andet fag skal du have læst det naturvidenskabelige, det humanistiske, det samfundsvidenskabelige eller det humanistiske-teknologiske basisstudium på RUC.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen i molekylærbiologi skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bacheloruddannelse med molekylærbiologi giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Optagelse

Optagelse på faget sker på RUC i forlængelse af basisstudierne.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af bacheloruddannelsen.

På AU kan du læse molekylærbiologi på to niveauer:

• 3-årig bacheloruddannelse
• 2-årig kandidatuddannelse.

Bacheloruddannelsen på AU er opdelt i tre retninger: biokemi, humanbiologi og erhvervsøkonomi. Efter første semester vælges studieretning.

Du kan læse mere om studiestrukturen i artiklen om Aarhus Universitet eller på uddannelsesstedets hjemmeside.

Adgangskrav

For at blive optaget på bacheloruddannelsen i molekylærbiologi skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen.

Specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B og matematik A samt enten fysik B og kemi B eller fysik B og bioteknologi A. Alle fag skal være bestået.

Opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du tage de fag eller niveauer, du mangler, som faglig supplering.

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en relevant bacheloruddannelse. En bachelor i molekylærbiologi fra AU giver direkte adgang til kandidatuddannelsen.

Optagelse

Optagelse på bacheloruddannelsen sker gennem Den Koordinerede Tilmelding (KOT), og du kan søge via www.optagelse.dk. Du kan enten søge på din adgangsgivende eksamen i kvote 1 eller på dine samlede kvalifikationer i kvote 2. Om vurdering af ansøgere i kvote 2 se www.au.dk.

Læs mere om optagelse generelt eller om optagelse, hvis du har en udenlandsk eller international adgangsgivende eksamen.

Optagelse på kandidatuddannelsen sker på uddannelsesstedet i forlængelse af bacheloruddannelsen. Ansøgningsfristen er 1.juni.

Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding (KOT). Du kan søge optagelse i enten kvote 1 eller kvote 2.

• I kvote 1 bliver du optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen. Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager man dem med de højeste eksamensgennemsnit. Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.
• I kvote 2 bliver du optaget på baggrund af en individuel vurdering og/eller gennemsnittet af de specifikke adgangskrav. Undersøg hos det enkelte uddannelsessted. Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.
• Ansøgere med udenlandske og internationale eksamener skal også søge inden 15. marts.

Ansøgningsmateriale kan du finde på www.optagelse.dk.

Uddannelsen sigter primært mod job som forsker. Molekylærbiologer får ofte job ved forskningsinstitutioner eller i medicinalindustrien. Du har også mulighed for at få job inden for sundhedsvæsenet, fx ved hospitalerne.

Du kan komme til at arbejde med forskning ved fx først at søge ind på ph.d.-uddannelsen, som tager 3 år.

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for arbejde med biologi, arbejde med energi, kemi og miljø og forskning.

I 2007 var 100 procent af de nyuddannede bachelorer inden for biologi og geografi i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

I 2006 var 72 procent af de nyuddannede kandidater inden for biologi og geografi i beskæftigelse eller i uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Se forklaring på tallene.

Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.

Se mere om fremtidsudsigter inden for naturvidenskabelige uddannelser.

Du kan få mere at vide på uddannelsesstedernes hjemmeside.

Bekendtgørelse om bachelor- og kandidatuddannelserne ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Nr. 338 af 6. maj 2004.

Bekendtgørelse om adgang m.v. ved bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen). Nr. 181 af 23. februar 2010.