Meteorologi handler om vejret, og faget er en del af geofysikken. Geofysik handler om de fysiske forhold på jorden. Inden for meteorologien beskæftiger man sig specielt med vejrsystemernes opståen, udvikling og forsvinden.
På studiet lærer du at bruge fysik praktisk til fx at lave vejrudsigter og jordskælvsvarsler.
Meteorologi bygger på de traditionelle fysiske discipliner:
- Mekanik, hvor du lærer at beskrive legemers bevægelse matematisk.
- Hydrodynamik, som handler om væskers bevægelser under indflydelse af fx varme eller tryk.
- Termodynamik, som er læren om varmeenergi og dens overgang til andre former for energi.
Den store vægt på fysiske fag betyder, at du skal have et godt kendskab til matematik.
Du kommer til at arbejde med store mængder af data og opstille komplekse modeller af atmosfæren og vindsystemerne på jorden. Derfor kommer du også til at bruge computeren til næsten alle opgaver.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, laboratorieøvelser og almindelig holdundervisning.
Du afslutter bacheloruddannelsen med en større selvstændig opgave, bachelorprojektet og får den akademiske titel BSc.
Uddannelsen foregår i København.
Antal færdiguddannede
I 2008 fuldførte 4 bacheloruddannelsen.
80 procent af dem, der påbegyndte bacheloruddannelsen i 2008, forventes af fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.