Du lærer at løse konkrete ingeniørtekniske problemstillinger på det maskintekniske område. Det gælder fx strukturmekaniske analyser af store kraftbærende konstruktioner i vindmøller eller udarbejdelse af materialemekaniske analyser for elektroniske komponenter.
Du kommer til at benytte moderne metoder, teknologier og principper i forhold til at forstå, designe og implementere løsninger inden for det maskintekniske område.
I løbet af uddannelsen får du undervisning i fag som fx:
- strukturel dynamik
- numerisk dynamik
- anvendt matematik
- anvendt dynamik og systemidentifikation
- mikromekanisk modellering
- kontinuummekanik og finite element metoden
Derudover skal du have en række valgfag og kan bl.a. tage kurser i brudmekanik og udmattelse,
vindmølleteknologi,
faststoffysik,
laserfysik,
virksomhedsorganisation og ledelse m.fl.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, kurser og projektorienteret arbejde i grupper. Al undervisning foregår på engelsk.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år, og giver titlen cand.polyt.