Uddannelsen giver dig ingeniørfaglige kompetencer kombineret med en grundlæggende forståelse for lægens arbejde og medicinske problemstillinger for derved at kunne arbejde med udviklingen af computerbaserede systemer, som kan bruges til at diagnostisere og behandle sygdomme.
Arbejdsområder kan fx være at udvikle scannere, der præcist kan afsløre, hvor kirurgen skal føre sin kniv for at fjerne en kræftsvulst, eller hvor patienten skal bestråles, så kun det syge væv rammes.
På uddannelsen får du undervisning i fag som patofysiologi, forsøgsplanlægning, statistik og medicoteknisk produktudvikling.
Du kan desuden vælge fag inden for følgende områder:
- medicoteknisk instrumentering
- elektrofysiologi
- signalanalyse
- billeddannelse
- strålingsfysik
- biomekanik
- biomaterialer
- fysiologisk modellering
Undervisningen veksler mellem laboratoriearbejde, forelæsninger, holdundervisning og projektarbejde i grupper.
Uddannelsen foregår som et samarbejde mellem DTU og KU, og du får undervisning på både Danmarks Tekniske Universitet og på Panum Instituttet ved Københavns Universitet.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.polyt.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 36 kandidatuddannelsen. 53 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.