Økonomistuderende laver opgave sammen
Kandidatuddannelse

Økonomi

Uddannelsen i økonomi giver en teoretisk forståelse for, hvordan man sikrer et velfungerende økonomisk system i et samfund eller en virksomhed.

Fakta

Navn:
Økonomi
Andre betegnelser:
Advanced Economics and Finance, Samfundsøkonomi
Varighed:
2 år
Sprog:
Dansk eller engelsk
Adgangskrav:
Relevant bacheloruddannelse
Økonomi:
SU

På kandidatuddannelsen får du en udvidet forståelse for de mekanismer, der har indflydelse på den økonomiske udvikling og er med til at definere samfundets udvikling i såvel et nationalt som internationalt perspektiv.

Som færdiguddannet er dine jobmuligheder mange og forskellige. Du kan arbejde i danske og internationale virksomheder inden for bank- og forsikringsbranchen, i EU eller i ministerier og kommuner.

Foto: Getty Images

Fold alle afsnit ud

Indhold

Kandidatuddannelsen i økonomi er præget af stor valgfrihed, og du kan fordybe dig i emner og problemstillinger, som du finder særligt interessante. Du kan fx vælge at specialisere dig inden for et af de økonomiske felter under enten nationaløkonomi eller erhvervsøkonomi.

Emner

Du vil få et videregående kendskab til, hvordan økonomiske systemer udvikler sig og bl.a. lære om:

  • Pengeteori
  • Finansiering
  • International økonomi
  • Arbejdsmarkedsøkonomi

Du kan også lære om samspillet mellem viden, innovation og økonomisk dynamik og at arbejde med udviklingsstrategier og rammebetingelser for erhvervsudvikling.

Uddannelsen kan tages flere steder

Uddannelsen kan variere i opbygning og indhold afhængigt af uddannelsessted. Læs mere på det enkelte uddannelsessteds hjemmeside.

Titel

Kandidatuddannelsen giver den akademiske titel cand.polit. eller cand.oecon. afhængig af specialisering. Uddannelsens engelske titel er Master of Science (MSc) in Economics and Finance (CBS) eller Master of Science (MSc) in Economics.

Undervisning

Undervisningen veksler mellem kurser, seminarer og projektarbejde.

Sprog

Du kan tage uddannelsen på engelsk. Se hvor i afsnittet Uddannelsessteder.

Udlandsophold

Der er mulighed for at tage et eller to semestre i udlandet.

Eksamen

Du afslutter kandidatuddannelsen med et speciale, der typisk varer ½ år.

 

Adgangskrav

For at blive optaget på kandidatuddannelsen skal du have en adgangsgivende bacheloruddannelse.

Der kan derudover være krav om sprogfærdigheder. Sprogkravene er lokale og gælder kun for det enkelte uddannelsessted.

Læs mere

Du kan se de konkrete adgangskrav på uddannelsesstedernes hjemmesider:

Optagelse

Optagelse på kandidatuddannelsen sker via universiteternes fælles ansøgningsportal.

Der er ingen koordinering af ansøgninger på tværs af universiteterne. Det betyder, at man kan søge optagelse og blive tilbudt plads på flere kandidatuddannelser.

Søg optagelse (dans.stads.dk)

Ansøgningsfrist

  • Studiestart sommer (1. september): 1. marts 
  • Studiestart vinter (1. februar): 15. oktober

Ikke alle uddannelser har studiestart både sommer og vinter.

Læs mere

Uddannelsessteder

Læs mere om uddannelsen på de enkelte uddannelsessteders hjemmesider.

Kandidatuddannelsen i økonomi foregår i:

Uddannelsen på engelsk

Økonomi

Du kan søge SU under uddannelsen. Læs mere i artiklen:

SU (Statens Uddannelsesstøtte)

Fremtidsmuligheder

Uddannelsen giver dig jobmuligheder i både den private og den offentlige sektor, i fx banker, forsikringsselskaber, konsulentvirksomheder, internationale organisationer, EU, ministerier eller kommuner.

Du vil fx kunne arbejde med:

  • Strategisk planlægning
  • Økonomiske prognoser
  • Økonomisk politiske analyser
  • Budgetlægning
  • Økonomiske redegørelser
  • Finansiering
  • Investeringsanalyser
  • Erhvervs- og arbejdsmarkedsanalyser

Arbejdsområder

Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for: 

Mere uddannelse

Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.

Læs om ph.d.-uddannelse

Love og regler

Kvalifikationsniveau

Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.

Læs om:

Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser

Uddannelsessteder

På uddannelsesstedernes hjemmesider kan du finde mere information