Uddannelsen giver mange jobmuligheder. Knap halvdelen af alle, der har taget kandidatuddannelsen i veterinærmedicin, arbejder som praktiserende dyrlæger.
Andre arbejder som offentligt ansatte. Det kan være inden for miljø- og levnedsmiddelkontrol, kødkontrol på slagterier eller med undervisning. En del veterinærer er ansat inden for medicinal- og foderstofindustrien.
Nogle veterinærer tager arbejde i udlandet, især i udviklingslande i forbindelse med udviklingsprojekter, bistandsprojekter, katastrofehjælp eller undervisning.
Læs mere om arbejdsområder og typer af job inden for dyrlægearbejde mv., arbejde med fødevareproduktion og medicoarbejde.
Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.
I 2009 var 92 procent af de nyuddannede kandidater inden for veterinærvidenskab i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.
Se forklaring på tallene.
Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.
Se mere om fremtidsudsigter inden for naturvidenskabelige uddannelser.