På uddannelsen i virksomhedskommunikation studerer du centrale begreber, modeller og teorier inden for virksomhedskommunikation, og du lærer at arbejde strategisk med kommunikationsplanlægning og ledelse.
De obligatoriske fag på studiet er:
- Corporate communication og eksterne stakeholdere
- Corporate communication og interne stakeholdere
- Metode
- Strategisk analyse, udvikling og implementering
- Måling og organisering af kommunikation
- Strategi og ledelse i et kommunikativt perspektiv
På uddannelsens andet år har du mulighed for at specialisere dig inden for integreret markedskommunikation og PR, turismekommunikation, offentlig kommunikation eller HR-kommunikation.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, kurser og mere selvstændigt projektarbejde (ofte i grupper). Du kan kombinere et relevant praktikophold i eller uden for Danmark med din specialisering.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.ling.merc.