Du vil på kandidatuddannelsen i oplevelsesøkonomi lære at analysere, udvikle, planlægge og afvikle kulturelle aktiviteter eller projekter. Det kan eksempelvis være kunstbegivenheder, sports- og medieevents eller arkitektur.
Du vil få undervisning i fag som:
- Medie- og teknologiforståelse, hvor du bl.a. får undervisning i, hvilke menneskelige og teknologiske ressourcer man skal anvende for at
realisere konkrete projekter.
- Kulturantropologi, hvor du lærer om placeringen af oplevelser forskellige steder og i forskellige kontekster.
- Entrepreneurship, hvor du arbejder med koncept- og forretningsudvikling.
Udgangspunktet for dine projekter vil være de faglige områder, som indgår i din bacheloruddannelse.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion samt kurser og mere selvstændigt projektarbejde.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.mag.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 21 bacheloruddannelsen. 86 procent af dem, der begyndte på bacheloruddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.