På kandidatuddannelsen uddyber din viden inden for alle dele af litteraturvidenskaben. Overbygningen tager afsæt i bacheloruddannelsens undervisning i litteraturhistorie, litteraturanalyse og litteraturteori.
Fagets teoretiske horisont er kulturvidenskabelig teori, herunder specifik litteraturteori, men også bredere sociologisk, lingvistisk, æstetisk, psykoanalytisk teori, som kan hjælpe til at undersøge hvad litteraturen er, gør og siger.
Uddannelsesstederne kan have forskellige linjer og faglige profiler, som du kan se på deres hjemmesider.
En stor del af den litteratur, der læses på studiet, er på engelsk, tysk eller fransk. Det er derfor en fordel, hvis du er god til at læse på fremmedsprog.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, gruppearbejde, kurser og mere selvstændigt projektarbejde.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.mag.
Antal færdiguddannede
I 2009 fuldførte 114 kandidatuddannelsen.
75 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2009, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.