På islamiske studier får du en grundig indføring i islamisk teologi, jura, mystik, historie, sociologi, politik og ideologi i såvel muslimske majoritets- som minoritetssamfund med hovedvægt på det 20. og 21. århundrede.
Du får undervisning i fagene:
- islamforskningens historie
- islamisk jura
- Koran, hadith, Sira og Tafsir
- Shia-islam
Derudover skal du have to fag ud af følgende: islam i det 20. og 21. århundrede, islam i Europa og Danmark, levet islam eller islam, kristendom og jødedom.
Undervisningen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning, studenteroplæg og selvstudier under vejledning af fagets lærere.
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.mag.
Kvalifikationsniveau
Uddannelsen er placeret på niveau 7 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Kvalifikationsrammen går fra niveau 1-8 og definerer det forventede udbytte af undervisningen.
Læs mere om Kvalifikationsniveauer for videregående uddannelser.