Uddannelsen giver dig jobmuligheder inden for grønlandsrelateret forskning eller undervisning. Det kan være undervisning i grønlandsk sprog eller kultur i Grønland eller Danmark. Undervisningen kan foregå på universiteter, aftenskoler, højskoler eller lignende.
Du kan også arbejde i det offentlige med museums- og biblioteksvirksomhed, på museer med en grønlandsk samling eller i den offentlige administration i forbindelse med samarbejdet mellem Grønland og den danske stat.
Eskimologi er et lille fag, så der er ikke mange færdiguddannede kandidater og heller ikke mange ledige. Nogle kandidater får job i Grønland, men de fleste er ansat ved grønlandsrelaterede institutioner i Danmark.
Du kan komme til at arbejde som forsker ved bl.a. at søge en ph.d.-uddannelse inden for dit område.
Læs mere om erhvervs- og arbejdsområderne samt typer af job inden for undervisning, forskning og vejledning, biblioteks- og museumsarbejde og akademisk administrativt arbejde.
I 2009 var 72 procent af de nyuddannede kandidater inden for antropologi/etnografi/etnologi/eskimologi
i beskæftigelse eller under uddannelse på højere niveau. Se tallene fordelt på uddannelsesinstitutioner.
Se forklaring på tallene.
Bemærk! De nævnte tal for nyuddannedes beskæftigelse bygger på statistik indsamlet op til to år efter uddannelsen er afsluttet. Tallene kan således godt beskrive en situation, der er forskellig fra den helt aktuelle virkelighed på job- og arbejdsmarkedet.
Se mere om fremtidsudsigter inden for det humanistiske og pædagogiske fagområde.