Sociologi er et samfundsvidenskabeligt fagområde, hvor du studerer det sociale liv for at se sammenhænge og finde forklaringer.
Det vil sige, at du arbejder med, hvordan man lærer andre om et samfunds normer og værdier på baggrund af de forskellige begreber.
På studiet får du undervisning i emner inen for:
-
Pædagogisk sociologisk teori, hvor du lærer om pædagogikkens og uddannelsernes tilknytning til samfundet og til institutioner som fx skoler.
-
Opdragelse og uddannelse 1, der handler om socialisering, livsstadier og hverdagslivets sociale sammenhænge.
-
Opdragelse og uddannelse 2, der handler om globalisering, vidensamfund og uddannelse i komparativ belysning.
-
Forskningsmetoder og forskningsdesign.
Der er på studiet også en række tilvalgsfag samt et praksisbaseret studieprojekt. Der er desuden mulighed for at vælge et relevant modul på en anden kandidatudannelse.
Der er desuden en række tilvalgsfag, som du har mulighed for at vælge: kompleksitet, kommunikation og refleksivitet, socialpædagogik samt organisatorisk- og arbejdspladslæring.
Undervisningsformen veksler mellem forelæsninger, holdundervisning med studenteroplæg og diskussion, kurser og mere selvstændigt projektarbejde (ofte i grupper).
Kandidatuddannelsen afsluttes med et større videnskabeligt arbejde, specialet, der tager ½ år og giver titlen cand.pæd.
Uddannelsen foregår i København og Århus.
Antal færdiguddannede
I 2006 fuldførte 28 kandidatuddannelsen.
45 procent af dem, der begyndte på kandidatuddannelsen i 2006, forventes at fuldføre uddannelsen.
Se forklaring på tallene.