Som tompladsstuderende kan du enten deltage som meritstuderende, dvs. studerende, der er indskrevet ved en anden videregående uddannelse, eller som studerende under åben uddannelse.
Betingelserne for at blive optaget på en tomplads er:
- at det ønskede kursus er fagligt relevant for den igangværende/hidtidige uddannelse
- at de fornødne faglige forudsætninger er til stede
- at der er plads på det ønskede kursus
For at blive optaget på bachelorniveau skal du have en gymnasial uddannelse samt opfylde de specifikke krav om faglige niveauer.
For at blive optaget på kandidatniveau skal du have en forudgående teoretisk uddannelse fx en bacheloruddannelse i et nærmere angivet universitetsstudium eller andet. Der kan også være krav om kendskab til specifikke metoder, teorier el.lign.
Det er muligt at søge dispensation, hvis du ikke opfylder de generelle adgangskrav, men har erhvervet tilsvarende kompetencer fra anden uddannelse eller erhvervserfaring.
De faglige forudsætninger for det enkelte kursus vil fremgå af den detaljerede fagbeskrivelse, som kan ses på Det Farmaceutiske Fakultet hjemmeside.
Der er ingen begrænsning i antallet af kurser, du kan følge i løbet af et enkelt semester. Dog er det ikke muligt at tage hele uddannelsen under tompladsordningen.